- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
43

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Søhlenthal, Henrik Frederik Rigsfriherre, 1685-1752, Diplomat - Sølling, Peder Norden, 1758 - 1827, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gjorde han dog, særlig under sit første Ophold i England, ganske
god Fyldest. Han levede sig under sit lange Ophold i dette Land
fuldstændig ind i engelske Forhold og var paa Grund af sit
omgængelige Væsen meget velset i de politiske Kredse. Det nøje
Kjendskab, han herved erhvervede sig til dette Lands ledende
Personer og politiske Forhold, satte ham i Stand til i flere
tvivlsomme Tilfælde at bedømme Situationen fuldstændig rigtig og
meddele sin Regering værdifulde Oplysninger; men der klagedes
paa den anden Side ikke uden Grund over, at han tit viste for
liden Energi og Bestemthed, hvilket skyldtes hans noget indolente
Karakter og hans Ulyst til at forstyrre sit gode Forhold til de
engelske Statsmænd. Til Dels paa Grund af disse Anker kaldtes
han hjem 1731 og udnævntes til Raad ved Overretten paa Gottorp,
Landraad og Amtmand i Rensborg Amt, men i 1737, da den
daværende danske Gesandt i England, v. Johnn, ved sin noget hidsige
Optræden havde gjort sin Stilling uholdbar, blev han efter den
engelske Regerings Ønske paa ny udnævnt til Gesandt i England,
skjønt Christian VI nærede nogen Betænkelighed derved, da han
ikke ansaa ham for «vif genug». S.s sidste Leveaar vare meget
sørgelige. Han var stærkt svækket baade paa Legeme og Sjæl og
saa godt som ude af Stand til at varetage sine Forretninger.
Regeringen, der paa Grund af hans lange Tjeneste vilde behandle
ham saa skaansomt som muligt, ønskede, at han skulde trække sig
tilbage; ved Broderens Mellemkomst og ved Løfte om en høj
Pension med Tilladelse til at nyde den i England fik man ham ogsaa
til at søge sin Afsked. I Marts 1750 sendtes Avokationsskrivelsen
over til ham, men først i Midten af 1751 fik man ham efter mange
Vanskeligheder bevæget til officielt at træde tilbage. Han var ugift
og døde i Kensington 8. Febr. 1752.

Under sin lange Embedsbane var S. efterhaanden naaet op
til Rangstigens øverste Top; 1716 blev han Kammerherre, 1719
Ridder af Danebrog, 1729 Gehejmeraad, 1738 Gehejmekonferensraad,
1743 Ridder af Elefanten; 1744 fik han Ordenen de l’union
parfaite og 1747 Rang med Gehejmeraader i Konseillet.

L. Laursen.


Søkilde, Niels Rasmussen, s. Rasmussen (XIII, 522).


Sølling, Peder Norden, 1758-1827, Søofficer, Søn af
Kapitajnlieutenant i Søetaten og Indrulleringschef Peder Norden S. (f.
1718, d. 1. Sept. 1766 i Holland) og Ane Cathrine f. Hortulan (f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free