- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
44

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sølling, Peder Norden, 1758 - 1827, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

5. Marts 1731, d. 30. April 1785 i Nykjøbing paa Sjælland). S. selv
er født i Christianssand 1. Sept. 1758, blev Sekondlieutenant i
Marinen 1776, Premierlieutenant 1783, Kapitajnlieutenant 1789, Kapitajn
1796, Kommandørkapitajn 1804 og Kommandør 1812. Som 11aarig
Dreng kom han ind paa Søkadetakademiet og havde allerede 1774
tilendebragt sine Studier, men da han endnu var for ung og spinkel
til at blive Officer, besluttede han sig trods manges Raad til at
gaa i Koffardifart med det asiatiske Kompagnis Skibe; fra 1774-76
gjorde han sit første Togt til Ostindien som Lærling, tjente sig
derefter op i Selskabets Tjeneste og førte endelig 1790-94 Kinafareren
«Kastellet Dansborg». Under sine Ophold i Norge havde han lagt
Mærke til de daarlige, aabne Baade, hvormed Lodserne besørgede
deres farlige Tjeneste, der aarlig krævede talrige Ofre af Menneskeliv;
han foretog nu en Udenlandsrejse for at studere Baadebyggeri, kom
hjem 1798, medbringende en engelsk lukket Lodsbaad, og fik
derefter Tilladelse til at opholde sig i Norge for at bygge Lodsfartøjer
efter denne Type og virke for deres Indførelse blandt Lodser og
Fiskere. Med stor Udholdenhed og trods megen Fordom og
Modstand gjennemførte han i Aarenes Løb denne Opgave, kraftig
understøttet af Kronprinsen, Løvenørn og Fr. Knuth, foretog selv
ofte farlige Besejlinger med sine Fartøjer og havde endelig den
Tilfredsstillelse at se disse fortrinlige Baade indførte ikke alene i
Norge, men ogsaa i Danmark, Rusland og Tyskland. Med sin
Baad «Rosenkrantz» udførte han 1800 en æventyrlig Spionering til
Anholt for at skaffe Oplysninger om den der liggende engelske
Flaade. 1806 udnævntes han til Indrulleringschef og Overlods i
Frederikshald, men trak sig allerede s. A. tilbage for udelukkende
at virke for Indførelsen af sine Baade, af hvilke der alene i Norge
byggedes 63. I 1808 og de efterfølgende Krigsaar havde S. en
Kommando over Kystforsvaret fra Østerrisør til Christiania. Efter
Norges Adskillelse rejste han til Danmark og meldte sig til Tjeneste.
Med sit raske, livfulde Væsen imponerede han Frederik VI; da
denne slog paa, at han var for gammel til aktiv Virksomhed,
svarede S. ved at vende Mølle Salen rundt. 1817 ansattes han som
Waterschout i Kjøbenhavn, i hvilken Stilling han forblev til sin
Død. Han kom herved til at bemærke, i hvilken Fortrykthed de
gamle, udtjente Sømænd ofte befandt sig, og besluttede at komme
dem til Hjælp. En Sparebøsse, dannet af en 200pundig Bombe,
hensattes (1819) paa Skippernes Lavshus, og med sit ufortrødne
Humør begyndte han at samle Penge ind. Efter en tarvelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free