Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tang, Andreas Evald Meinert, 1803-68, Godsejer og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kom han i Latinskolen der (indtil 1821), men blev ikke Student.
Han lærte derefter Landvæsenet i Holsten og overtog 1825
Fædrenegaarden. Stiffaderen havde bortsolgt en stor Del af Fæstegodset,
men mange af de nye Selvejere kunde ikke opfylde deres
Forpligtelser, og T. maatte derfor paa ny overtage Gaardene, ligesom
han senere kjøbte andre Ejendomme i Sognet. Han fredede med
Omhu den gamle Gaard og indsamlede flittig alle Minder, der
knyttede sig til Egnen, samt var en ypperlig Fortæller af slige
Historier. Desuden var han en saare human og uegennyttig
Godsejer og vedligeholdt til sine sidste Dage et personligt
Venskabsforhold til Egnens Bønder som en ægte Storbonde. I nøje
Forstaaelse med Bonden Ole Kirk (IX, 184) og sin Svoger Præsten
Ove Krarup (IX, 463) virkede han kraftig for Landbrugets Trivsel,
udførte store Plantninger og Vandingsforsøg, fik 1831 et Dyrskue i
Stand og 1845 et Selskab grundlagt til Opdyrkning af raa Jorder.
1840 blev han Landvæsenskommissær, var 1842-62 Amtsraadsmedlem
og mødte 1842, 1846 og 1848 som Suppleant i Viborg
Stænderforsamling. Han tog 1843 og 44 virksom Del i Ordningen
af Himmelbjærgsfesterne og optraadte selv som Taler. 1848-49
var han Medlem af den grundlovgivende Rigsforsamling og 1850-66
af Landstinget (1864-66 tillige af Rigsraadets Landsting);
han spillede vel ikke nogen egentlig Rolle, men indtog dog en
ret anselig Stilling og var i de første Aar Medlem af flere vigtige
Udvalg (om Skatteforhold, Husdyravl, kommunal Valgret o. L).
Han hørte til det national-liberale Parti, men var i flere Forhold
ret konservativ. Saaledes ønskede han 1849 Klassevalg til
Landstinget, stemte 1851 mod borgerligt Ægteskab og 1856 mod
Høkerhandelen paa Landet; han vilde heller ikke indrømme Fæsternes
Ret til at kjøbe deres Gaarde, men hævdede netop Fæstevæsenets
gode Sider og bortsolgte ikke selv af sit Fæstegods. Paavirket
fra grundtvigiansk Side stemte han 1853 mod Arvefølgeloven og
1855 mod Grundlovens Indskrænkning, men derefter for den nye
Fællesforfatning. 1851 blev han Medlem af Stutterikommissionen,
1855 af Kommissionen om Brandvæsenet paa Landet og 1858
Repræsentant i Landbygningernes Brandforsikring; ogsaa var han siden
1860 Medlem af Landhusholdningsselskabets Kommission. 1845 blev
han Justits- og 1856 Etatsraad. Døde 12. Avg. 1868. Han ægtede
22. Dec. 1837 Marie Elise Fenger (f. 16. April 1807 d. 5. Febr.
1885), Datter af Sæbefabrikør Johannes F. (f. 1767 d. 1829).
Erslew, Forf. Lex.
Barfod, Dansk Rigsdagskal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
