- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
133

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Terpager, Lars, 1684-1772, Præst - Terpager, Peder, 1654-1738, historisk Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1713. Opholdet i Udlandet blev derved brat afbrudt. I Tønning
fik de hjemvendende Lejlighed til at faa Avdiens hos Kong
Frederik IV. Den unge Krag døde imidlertid i Kjøbenhavn Aaret efter
Hjemkomsten.

T. boede nu i Bispegaarden i Kjøbenhavn hos sin Velynder
Biskop Chr. Worm indtil 1720, da hans afdøde Elevs Moder
(Søhelten Niels Juels Datter) kaldede ham til Sognepræst i Mern (ved
Præstø), hvor han derefter virkede i henved 52 Aar til sin Død,
22. Marts 1772. Han blev Herredsprovst 1730, men nedlagde paa
Grund af sin høje Alder Provsteembedet 1766. Aaret efter, at han
var bleven Præst, ægtede han Anna Schytz (f. 13. April 1698 i
Hjembæk, d. 1. Avg. 1746), Præstedatter fra Snesere. Ved en
ulykkelig Ildebrand i Febr. 1727 mistede han næsten alt det, han ejede,
og hans store, trykte og utrykte, Samlinger bleve et Rov for Luerne.
T. var nemlig en Præst af betydelig Lærdom og var fra tidlig
Ungdom en stor Elsker af danske Antikviteter. Baade her hjemme og
i Udlandet havde han beriget sine Samlinger. Bl. a. lykkedes det
ham i Utrecht at erhverve en stor Del Haandskrifter henhørende
til dansk Historie og efterladte af Marcus Meibom (XI, 216).
Heldigvis henlaa nogle af disse Sager hos T.s Fader i Ribe og undslap
saaledes Ildebranden i Mern. Det meste af disse sørgelige Rester
skjænkede han til det kongl. danske Selskab for Fædrelandets
Historie og Sprog, hvorfor han 1748 optoges som Medlem i Selskabet.

Kbhvns Adresseavis 1772, Nr. 78.
Langebekiana S. 61 ff.
Werlauff, Det kongl. danske Selskab S. 30. 34.
Nyerup, Lit. Lex.

A. Jantzen.


Terpager, Peder, 1654-1738, historisk Forfatter,
er født 22. Maj 1654 i Ribe og vedblev gjennem hele sit lange Liv at være
knyttet til denne By. Hans Fader var Kjøbmand og Raadmand
Niels Pedersen T., Moderen Maren Rasmusdatter Harboe. Efter
at have gaaet 2 Aar i den danske Skole kom han 1662 i den
latinske Skole i Ribe og blev Student her fra 1674. I Kjøbenhavn
boede han i Huset hos Professor Oluf Borch, der tillige var hans
Privatpræceptor; men kun i 2 Aar var han borte fra sin Fødeby.
I 1676 tog han baade filosofisk og theologisk Examen og blev s. A,
ansat som Konrektor ved Skolen i Ribe. Aaret efter udgav han
sit første Skrift, en latinsk Skolebog, som vistnok nu er fuldstændig
tabt, og blev af Oluf Borch kreeret til Magister. 1684 blev han
Vicelektor ved Ribe Domkirke og overtog selv Lektoratet 1687.
Med denne Stilling var forbundet Embedet som Sognepræst i Vester

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:37:18 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/17/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free