- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
145

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tetens Stephan, 1773-1855, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Tetens Stephan, 1773-1855, Biskop, Søn af ovennævnte
Biskop Peder T. (d. 1805), er født i Horsens 7. Maj 1773. Han
dimitteredes fra Viborg 1789, tog 1792 theologisk Embedsexamen
og 1794 Skoleembedsexamen, hvorefter han rejste udenlands. 1797
blev han Konrektor i Ribe og disputerede s. A. for den filosofiske
Doktorgrad. 1804 blev han Sognepræst ved Trinitatis Kirke i
Fredericia og 1811 ved St. Knuds Kirke i Odense og Stiftsprovst for
Fyns Stift. 1819 udnævntes han til Biskop i Ribe, men blev endnu
s. A. Biskop for Als og Ærø. 1836 udnævntes han til Kommandør
af Danebrog. Han entledigedes 1847 og døde i Kjøbenhavn 5. Jan.
1855. Han blev begravet i Kettinge paa Als. – Han ægtede 1797
den af Mynster (Meddelelser om mit Levned S. 106) omtalte Karen
Sophie Gaarder (f. 1771 d.f 1844), Datter af Oberst Ole G. og Else
Sophie f. Meldal.

T. har udgivet en Oversættelse af Plutarch i 4 Bind (1800-11)
samt Oversættelser af enkelte andre Skrifter fra den græske Oldtid
samt nogle mindre theologiske og opbyggelige Skrifter. Han
tilhørte nærmest den rationalistiske Aandsretning, saaledes som denne
fremtraadte hos hans samtidige, og han har medunderskrevet
Biskoppernes Hyrdebrev ved Tusendaarsfesten for Kristendommens
Indførelse 1826, ved hvilken Lejlighed han ogsaa skrev en Lovtale
over Ansgar. Som Biskop paaskjønnedes han i høj Grad af sine
Præster. Allerede 1841 vilde han tage sin Afsked, men han opgav
dette, da samtlige Præster bade ham blive i Embedet, en Bøn, der
tillige understøttedes af Regeringen. 1844 holdt han under stor
Deltagelse fra Præsternes, Lærernes og hele Menighedens Side sit
50 Aars Jubilæum som Præst. Derimod kom han ikke godt ud af
det med Hertugen af Augustenborg og dennes Broder. Allerede
1821 kalder Hertugen ham «en hul, listig gejstlig, som søger at
tiltrække sig saa megen Magt som muligt», og Prinsen ønsker 1825,
at han kunde give T. et Ørefigen: «Die Welt sollte sehen, dass
man einen Lump mit einer Ohrfeige todt schlagen konnte». T.
modsatte sig den Gang Hertugens Forsøg paa at faa Raadighed
over Skolevæsenet paa sine Godser, og Hertugen tog ham ilde op,
at han paa egen Haand havde gjennem Præsterne foranstaltet en
Indsamling til dem, der vare skadelidte ved den store Vandflod.
Siden bleve Stridspunkterne af større Betydning, og Hertugen havde
stedse en aarvaagen Modstander i T.

Molbech, Hist. Aarbøger III, 236.
Erslew, Forf. Lex.
Barfod, Danmarks Gejstlighed I, 216.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:42 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/17/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free