- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
147

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Teting, Nicolaus Knutzen (Clawes Kuntzen), -1624-, religiøs Sværmer - v. Tettau, Julius Ernst, 1644-1711, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

begave sig til Husumegnen (det gottorpske Distrikt). T. tog først
Bolig i Hatsted og praktiserede som Læge. Herved kom han i
Forbindelse med den bekjendte separatisksindede Fru Anna Ovena
Hoyers (VIII, 137), og da han ved Anvendelse af en kemisk Kur
havde helbredet et af hendes Børn, tog hun sig af ham, anviste
ham Bolig ved sit Herresæde Hoyerswort, og da hun senere flyttede
til Husum, fulgte han med og ledede her de Andagtsøvelser, hun
lod afholde i sit Hus. Nu udbrød en heftig Strid mellem T. og
Præsten Dankwerth i Husum. Præsten og hans Kolleger brugte
de skarpeste Udtryk i deres Prædikener mod den sværmerske
Vranglærer, og Øvrigheden i Husum gjorde fælles Sag med dem, saa T.
maatte klage over, at hans Liv var truet. Efter at Striden var
ført en Tid med stor Heftighed, tog Hertug Frederik af Gottorp
Sagen i sin Haand, og ved et Edikt af 27. Sept. 1624 blev det
paalagt Lehmann og T. enten at tilbagekalde deres Vildfarelser, der
udførlig opregnedes, eller at forlade Landet. De valgte det sidste.

T. drog til Hamborg, hvor han praktiserede som Læge. Her
udgav han en Række Skrifter, hvori han dels udviklede sine
Anskuelser, dels ved Citater af Luther, Melanchthon, Bugenhagen,
Brentius og andre Reformatorer søgte at vise, at det var med
urette, at han beskyldtes for at føre anden Lærdom, end disse
Mænd allerede havde vedkjendt sig. Men Theologerne bleve ham
ikke Svar skyldige. I forskjellige Skrifter betegnes han som en af
de ny Profeter, der udbredte en falsk Religion, fuld af
Schwenkfeldske, gjendøberske og Weigelianske Vildfarelser. Til sidst skal
han ogsaa være bleven forvist fra Hamborg. Han levede, som det
synes, endnu 1636; men med dette Aar standse Stridsskrifterne.
1642 var han i ethvert Tilfælde ikke mere i Live.

Moller, Cimbria lit. I.
Krafft, Ein 2OO-jähriges Jubelgedächtniss S. 162 ff. 463 ff.
Zeitschr. f. Schlesw.-Holst.-Lauenb. Gesch. XXI.
Allg. Deutsche Biographie XXXVII.

H. F. Rørdam.


v. Tettau, Julius Ernst, 1644-1711, Officer, Søn af Daniel
v. T. til Dublinen i Østpreussen og Barbara v. Glaubitz. Han
var født 16. Juli 1644, blev tidlig forældreløs og traadte, kun 13
Aar gammel, som Kadet ind i et hollandsk Regiment; siden var
han en Tid i fransk Tjeneste, hvor han bl. a. uddannede sig i
Krigsbygningskunsten. Efter 1666 at være vendt hjem blev han
derfor af sin Landsherre, Kurfyrsten af Brandenborg, anvendt dels
ved forskjellige Befæstningsarbejder, dels som Lærer for Kurprinsen,,
den senere Kong Frederik I. Som Ingeniør og tillige som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free