- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
217

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thomsen, Carl Christian Frederik Jakob, f. 1847, Maler - Thomsen, Christian Albert Frederik, 1827-96, Officer, Krigsminister, Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

provst Gudes Portræt (1892; Roskilde Domkirke) samt de Billeder,
der tilhøre Statens Samling: «Indkvartering hos J. P. Mynster i
Spjellerup Præstegaard» (1890), «Rahbek ved sin Hustrus Dødsleje»
(1895) og frem for alle det figurrige og i Karakteristikken meget
interessante «Middag i en Præstegaard efter en Bispevisitats», der
1888 var blevet belønnet med Udstillingsmedaillen. – T., der i
1890 valgtes til Medlem af Akademiet, fik 1901 Titel af Professor.

Weilbach, Nyt Kunstnerlex.
S. Müller, Nyere dansk Malerkunst.
Illustr. Tid. XXXVI, Nr. 3.

Sigurd Müller.


Thomsen, Christian Albert Frederik, 1827-96, Officer, Krigsminister,
Politiker, fødtes 31. Maj 1827 i Kjøbenhavn og var Søn af
ovennævnte Justitiarius Andreas Peter T. (d. 1860). Han blev
Student 1844 og tog næste Aar filosofisk Examen, hvorefter han
begyndte det theologiske Studium, men meldte sig i 1848 som
frivillig, ansattes som Underofficer ved Centralskolen og blev allerede
i Juli Sekondlieutenant i Krigsreserven som ansat ved 1.
Forstærkningsbataillon. Med 2. Forstærkningsbataillon deltog han i
Felttoget 1849, i det han var med ved Ullerup og Kolding og deltog i
Fredericias Forsvar, hvorefter han udnævntes til Sekondlieutenant i
Linjen med Aldersorden fra Aaret forud. Den paafølgende
Vaabenhvile benyttede han til at forberede sig til den kongl. militære
Højskole, hvis Adgangsexamen han bestod i Foraaret 1850; men om
Sommeren rykkede han atter med sin gamle Bataillon i Felten og
deltog i Slaget ved Isted og i Kampen ved Stenten Mølle. Kort
efter ansattes han som Ordonnansofficer hos General de Meza og
forblev i denne Stilling til Krigens Slutning for derpaa at vende
tilbage til Højskolen, hvorfra han i 1855 afgik som
Generalstabsaspirant. Aaret efter forfremmedes han til Premierlieutenant og i
1858 til Kapitajn af Generalstaben og beordredes s. A. til Tjeneste
ved 3. Generalkommando i Anledning af Forbundsinspektionen, men
gjorde for øvrigt Tjeneste ved den topografiske Afdeling indtil 1860,
da han blev ansat i Krigsministeriet under Direktionen for
Kommandoen. Han blev strax Sekretær for Armeens Forbundssager,
fik Ordre til at udgive samtlige det holsten-lauenborgske
Kontingent vedrørende Konventioner og blev i 1863 afsendt som 2.
befuldmægtiget til Militærkonferencen i Hannover, medens han var
enebefuldmægtiget ved Afslutningen af en Konvention i Hamborg
s. A. Aaret forinden havde han under Troppesamlingen ved
Danevirke været attacheret de fremmede Officerer, og i 1863 attacheredes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:42 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/17/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free