- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
313

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thorvaldsen, Bertel (italieniseret Alberto-Albert), 1770-1844, Billedhugger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

senere foretagne Sektion godtgjorde, at Dødsaarsagen var en
kronisk H j ærtefejl.

Hvor stor og almindelig Smerten over Mesterens Død var, viste
sig til fulde ved Sørgehøjtideligheden i Akademiets Antiksal, hvor
Laaget blev sat paa hans Kiste, ved Toget, der førte Liget til vor
Frue Kirke, og ved selve. Bisættelsen. I Kirkens østre Kapel stod
T.s Kiste i de 4 Aar, der endnu gik, inden Musæumsbygningen
var fuldendt; først 6. Sept. 1848 blev den bragt til den store Mesters
endelige Hvilested, den murede Grav i Musæets Gaard. Musæet
selv blev hans eneste Gravmæle, rejst, som det staar, af et
taknemmeligt Folk og fyldt med alt, hvad hans store og rige Aand
har frembragt, den herligste Arv, en dansk Mand nogen Sinde har
efterladt sit Fædreland.

I levende Live og endnu vel en Menneskealder efter sin Død
stod T. for det almindelige Omdømme som den fuldkomne Mester,
hævet over al Kritik. Alt som Tiden er runden, har Opfattelsen
af ham til en vis Grad ændret sig – ikke i den Forstand, at man
har villet rokke ved hans Ry som en af Kunstens ypperste
Stormænd, men saaledes, at en klarere og fastere motiveret Dom over
hans Stils Krav paa at kaldes den i nyere Skulptur eneberettigede
og over hans Evners Begrænsning har gjort sig gjældende. Man
ser nu, at hans «Gjenopvækkelse af den antike Billedhuggerkunst»
vilde have været endnu mere afgjørende, hvis de Oldtidsmønstre,
han i sine yngre Dage havde for Øje, havde repræsenteret
Hellenerkunstens Guldalder og ikke fornemmelig dens begyndende Forfald;
han vilde da have skabt flere Værker som «Haabet»,
«Hyrdedrengen» og «Adonis», færre i den Stil, «Venus» og Gruppen «De
3 Gratier» betegne. Man føler, at hans Kunst i ikke faa Tilfælde
lader det mangle paa Varme og Lidenskab, og at hans Sans for
fysiognomisk Karakteristik og personligt Udtryk, hvad især
Flertallet af hans mange Buster med al deres Skjønhed og deres
Vidnesbyrd om fremragende Formsans viser, ikke var stærkt udpræget.
Ogsaa om de svagere Sider af hans Karakter, særlig den
udprægede Egoisme, der vel ikke hindrede ham i at føle
Tilfredsstillelse ved at glæde og hjælpe andre, men dog afholdt ham fra
at gjøre noget som helst virkelig personligt Offer for et
Medmenne-skes Skyld, hører man nu oftere end forhen Tale; de have sat
Mærker, som ikke kunne udviskes, medens Billedet af hans
straalende Elskværdighed og jævne, indtagende Væsen hu kun hviler
paa de samtidiges efterladte Vidnesbyrd og efterhaanden afbleges.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:13 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/17/0315.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free