- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
321

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thott, Birgitte Olufsdatter, -o. 1498 - Thott, Erik Axelsen, -1481, svensk Rigsforstander

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

benaadet med livsvarigt Fængsel i Kalmar Kloster, hvorfra hun slap
ud, formodentlig da Kong Christian Aaret efter blev Konge i
Sverige. Efter Erngisle Nilssons Død (Febr. 1464) udbrød en Mængde
Stridigheder dels om Vallø, som hendes yngre Søster Birgitte efter de
af Faderen, Oluf Axelsen (d. 1464), trufne Foranstaltninger havde faaet,
dels om Hammarstad med Ridderen Erngisle Gjede, der var gift med
Fru B. s Stifdatter, der ligeledes hed Birgitte. Sine Fordringer paa
Vallø havde Fru B. O. solgt til Dronning Dorothea-, baade hun
og Kong Christian holdt under disse Stridigheder med Fru B.;
begge vare i Strid med de mægtige Axelssønner og Sten Sture,
der var gift med en Thott og til sidst ved Kjøb kom i Besiddelse
af Hammarstad. Fru B. beskyldtes for at have fremlagt en Række
forfalskede Breve for Retten angaaende alle disse Forhold; hendes
egen Skriver bekjendte sin Del i Falsknerierne. Under disse
Forhold maatte Fru B. 1478 forlade Sverige; hun tilbragte 20 Aar i
Danmark, bl. a. paa den kongelige Forlening Dronningholm ved Arresø,
senere paa Snedstrup i Halland. Da hendes yngre, ovennævnte
Søster Birgitte i 1483 var bestemt for Niels Eriksen Rosenkrantz,
indsattes i Kong Hans’ Haandfæstning Bestemmelse om, at Kongen
eller Dronningen ikke maatte pante eller kjøbe Gods af
Ridderskabet, og denne Bestemmelse gav man tilbagevirkende Kraft paa
Valløgodset. Kronen holdt imidlertid stadig med den ældre Fru
B., og Sagen stod paa, lige til Frederik I 1523 maatte tilbagegive
det omstridte Gods til Niels Eriksens Arvinger; det blev saaledes
til sidst Kronen, der maatte bøde for Fru B.s Bedragerier, og
næppe med urette, da Kronen selv var bleven indviklet i Sagen
(jvfr. nærmere XIV, 274 f.). Da var Fru B. imidlertid for længst
død, hun nævnes sidste Gang 1498; men endnu i Christian III’s
Tid havde Niels Eriksen Rosenkrantz’ Arvinger, deriblandt Tyge
Krabbe og Erik Banner, Stridigheder om «Lederne» (nu Østermalm
i Stockholm) med Kong Gustav Vasa paa Grund af Forhold, der
stammede fra Fru B. af Hammarstads Tid.

Styffe, Bidrag t. Skandinaviens hist. IV, S. CXIII ff.
Heise, Fam. Rosenkrantz’ Hist. II, 56 ff.

A. Heise.


Thott, Erik Axelsen, –1481, svensk Rigsforstander,
var Søn af ovennævnte Axel Pedersen T. og Ingeborg Ivarsdatter.
Allerede i sine yngre Aar tog han Ophold i Sverige og nævnes
her 1441 som Ridder og som Marsken Carl Knutssons Tjener.
1444 skriver han sig til Lagnø i Sødermanland, som han havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0323.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free