- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
338

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thott, Otto Greve, 1703-1785, Statsmand, Bogsamler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skriver han, «fast ubegribeligt, hvorledes Bonden kan faa det, han
skal svare.....han maa nødvendigvis arbejde med Ulyst og
Lunkenhed, ja vorder lad og liderlig og drikker ofte op alt, hvad
han kan overkomme.» Der er meget sandt og træffende i den
Skildring, T. giver af Forholdene i det hele, og han fremsætter ogsaa
paa flere Punkter fornuftige Forslag. Men for det, der var
Hovedaarsagen til Bondestandens Ulykke, nemlig dens Trældom, havde
han intet Øje, og nogen frugtbar Reformtanke fremsætter han ikke.
Medens han var en personlig saare brav Karakter og baade havde
aandelige Interesser og en fortrinlig Hukommelse, var han ikke en
Mand med noget stort Overblik eller med nogen reformerende
Kraft. Naar han, da han blev Danebrogsridder, tog til Valgsprog
de Ord «cogitando et conando», kunde det første Ord passe paa
ham, men det sidste aldeles ikke. Initiativets Mand var han mindst
af alt.

De Aar, i hvilke T. stod i Spidsen for Finansstyrelsen (1746-59),
vare de sidste gunstige for Statens Finanser, som den havde
lige indtil højt op i det 19. Aarhundrede. Det lykkedes i dem at
afbetale en Del af Statens Gjæld, og denne Forbedring i Stillingen
er senere oftere bleven holdt for et Vidnesbyrd om T.s
administrative Dygtighed; men uden at miskjende, at han havde en vis
Sparsommelighedssans, var Fremgangen en Følge af, at det for det
meste var lykkelige Fredsaar, og allerede i Slutningen af dette
korte Tidsrum var Stillingen da ogsaa ved stærkt at forværre sig
som en Følge af de ydre politiske Forhold. Man skulde netop nu
komme til at mærke uheldige Virkninger af, at der ikke i de gode
Aar var opsamlet noget som helst Reservefond. Følgen deraf blev
en mere og mere fortvivlet Kamp for at rejse de nødvendige Penge.
Samtidig faa vi fra en paalidelig Side at høre, at T. ikke havde
den nødvendige Personlighed til at holde Disciplin i sit Kollegium
og drive sit Personale til flittig at gjøre sin Pligt.

I Gehejmekonseillet, hvori han, som vi have sagt, fik Sæde
1753, hørte han aabenbart ikke til de ledende Personligheder; men
ved sin personlige Elskværdighed og Omgængelighed virkede han
sit til den Enighed, der i disse Aar under den ældre Bernstorffs
overlegne Indflydelse betegnede Styrelsen paa dens øverste Trin.
Imidlertid var han i. Febr. 1763 kommen til at efterfølge Johan
Ludvig Holstein (VII, 37) i hans forskjellige Stillinger, nemlig baade
som Oversekretær i danske Kancelli, Præses for Missionskollegiet
og Waisenhuset, 1. Generalkirkeinspektør, Præses i Videnskabernes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 31 04:23:38 2014 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/17/0340.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free