Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thott, Otto Greve, 1703-1785, Statsmand, Bogsamler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
private Sorger. Hans Hustru døde efter 49 Aars lykkeligt Ægteskab
1781, og snart efter mistede han sit eneste Barn, Datteren
Christine Sophie, der var Enke efter Hofmarskal Chr. D. Rantzau.
Skjønt han som en Følge af alt dette maatte synes at være mæt
af Dage paa den Tid, da den Guldbergske Styrelse faldt,
beholdt han dog sit Sæde i Gehejmestatsraadet efter
Regeringsforandringen 14. April 1784, og han fik endog kort efter (5. Maj) atter
den Stilling som Patron for Kjøbenhavns Universitet, som han
havde haft før Struensees Tid. Men i Virkeligheden var han nu
udslidt, han led ogsaa af en slem Øjensygdom, og 10. Sept. 1785
døde han i den høje Alder af 82 Aar.
Hvor megen Højagtelse T. end under sin lange Embedsvirksomhed
vandt fra alle Sider ved sin personlige Bravhed, Pligtfølelse
og Omgængelighed, kan man umulig holde ham for nogen betydelig
Statsmand, og det er i Virkeligheden paa et andet Omraade, nemlig
ved hans allerede fra de unge Dage stærkt fremtrædende Kjærlighed
til Videnskaberne, at han er bleven mest bekjendt. Sit tydeligste
Udslag fik denne hans Kjærlighed ved den udmærkede Samling af
Haandskrifter og Bøger, som han efterhaanden skaffede sig. Vi
have set ham allerede begynde derpaa som ungt Menneske, og vel
gik, hvad han havde faaet samlet paa sin Udenlandsrejse, tabt ved
Kjøbenhavns Brand 1728, men han tog snart fat igjen, og
efterhaanden som han blev en meget formuende Mand, fik han, der
ellers ikke havde kostbare Tilbøjeligheder, rigelige Midler til at
tilfredsstille sin Samlerlyst. Man tager ikke fejl, naar man mener,
at det ikke blot var en Rekreation for ham at sysle med sligt
under sin anstrængende Embedsgjerning, men at det i Virkeligheden
var paa dette Punkt, han havde sin største Interesse. Det
optog ham aabenbart stærkt igjennem Kataloger at følge, hvilke
Bogavktioner af Betydning der bleve holdte rundt omkring i Evropa,
og at brevvexle med kyndige Mænd om værdifulde Haandskrifter
og Bøger. Han var, det faar man stærkt Indtrykket af, ikke blot
en ivrig, men ogsaa en meget kyndig Samler. Og det blev en i
lige Grad stor og fortrinlig Samling, han forstod at skaffe sig. Det
virker imponerende, naar man hører, at hans Bibliothek ved hans
Død bestod af mere end 120000 Bind og i Størrelse overgik selve
det daværende kongl. Bibliothek. Med sit liberale Sind lod han
gjærne Videnskabsmænd faa Adgang til at bruge Bøger, der
tilhørte ham, og ved sin Død skjænkede han til Kongens Bibliothek
baade hele sin Manuskriptsamling, bestaaende af 4154 Numre, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
