- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
342

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thott, Otto Greve, 1703-1785, Statsmand, Bogsamler - Thott, Peder Axelsen, -1463, Domprovst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en meget kostbar Samling af 6159 Bøger, der vare trykte før Aaret
1530. Ved Avktionen efter hans Død bleve desuden ikke mindre
end 60000 Bind kjøbte til Kongens Bibliothek. Skjønt T. ogsaa
havde samlet betydeligt i andre Retninger og bl. a. erhvervet sig
en omfattende Malerisamling, hvori der ved Siden af meget
ubetydeligt findes særdeles værdifulde Billeder, især Portrætter, var dog
aabenbart Bogsamlingen det, hvorved han har gjort mest Nytte.

Man forstaar, at en Stormand, der viste en saadan Kjærlighed
til Videnskaben, efter den Tids Forhold var selvskreven til at være
Præsident i Videnskabernes Selskab, og efter at han havde været
det ved kongelig Udnævnelse før Struensee-Tiden, men var bleven
fjærnet derfra i 1770, valgtes han 1776 paa ny dertil af Selskabets
Medlemmer; men han undskyldte sig med sin Alder og sine mange
Embedsforretninger. Han valgtes da til Selskabets Æresmedlem.
Et efter ham benævnt Legat paa 2500 Rdl., som han skjænkede
Selskabet, bærer endnu den Dag i Dag Vidne om hans nære
Forhold til det. – Med ham uddøde den gamle Thottske Slægt her
i Danmark.

Høst, Clio I.
Werlauff, Efterr. om det store kgl. Bibliothek.
E. Holm, Danmark-Norges Hist. 1720-1814 II-IV.

E. Holm.


Thott, Peder Axelsen, –1463, Domprovst, var Søn af
ovennævnte Axel Pedersen T. og hans førstnævnte Hustru. 1413
immatrikuleredes han ved Leipziger- og i Vinteren 1418-19 ved
Heidelberger-Universitetet, og i 1423 blev han, der da var Kannik i
Lund og Dekan i Linkøping, Domprovst i Lund. I 1430 nævnes
han et Par Gange som Rigsraad. I 1437, da han studerede i
Bologna, bevirkede han ved at fremføre forskjellige Beskyldninger
mod den daværende Prior i Dalby, at Paven overdrog ham selv
Priorens Embede, dersom Beskyldningerne ved en anstillet
Undersøgelse viste sig at stemme med Sandheden. En saadan
Undersøgelse fandt dog ikke Sted i lovlige Former, men P. A.
bemægtigede sig alligevel Embedet, og skjønt Paven i 1438 gjenindsatte
den tidligere Prior, finder man P. A. som «Commender» eller Prior
i Dalby indtil hans Død.

Naar hans Optræden ved denne Lejlighed viser ham som en
voldsom og hensynsløs Natur, stadfæstes dette ved, hvad der ellers
vides om ham. Med ingen af Peder Lykkes Eftermænd paa Lunde
Ærkestol kunde han enes; Ærkebiskop Hans Laxmand klager over,
at han rider med Skjold om Halsen og Glavind i Haanden, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0344.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free