- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
370

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - de Thurah, Laurids, 1825-75, Forfatter - de Thurah, Laurids Lauridsen, 1706-59, Arkitekt og arkitektonisk Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Infanteriets Krigsreserve; næste Aar blev han – efter at have
deltaget i Slaget ved Fredericia – Premierlieutenant. I 1852 fik
han efter Ansøgning Afsked som Kapitajn. En Tid var han nu
Lærer i Odense, blev saa i 1856 konstitueret som Rektor i Tønder
og ægtede 30. Dec. s. A. Ane Cathrine Madsen (f. paa Højgaard
i Gladsaxe Sogn 24. Okt. 1817, d. 26. April 1887), Datter af
Forvalter M. og Emerence Hermanne f. Abel. I 1857 udnævntes han
til Andenlærer ved Skoleseminariet i Tønder, men blev i 1864
afsat af de preussisk-østerrigske Civilkommissærer og derpaa afskediget
af den danske Statsstyrelse. Fra 1865 indtil sin Død var han
ansat i Schneekloths Skole i Kjøbenhavn og berømmes herfra som
en fortrinlig Lærer med stærkt aandeligt Liv, kundskabsrig og
nøjagtig, meget flersidig, yderst pligtopfyldende, alvorlig og spøgefuld
i en tiltalende Blanding, i et og alt en trofast og meget elskværdig
Mand. Aldeles uventet fik han paa Skolen et apoplektisk Anfald,
som strax dræbte ham, 14. Dec. 1875.

Han har forfattet «Fra Krigens Tid, 6 Fortællinger for den
modnere Ungdom, af en Reserveofficer» (1851), «Færøernes Historie,
fortalt i Korthed» (1854), «Det sidste Bretlandstog, en Skildring af
det danske Folkeliv» (1857), «Vejledning i de grammatikalske
Grundbegreber» (1869) og desuden forskjellige Lærebøger i Kristendom,.
Afhandlinger om kirkelige Sager og Oversættelser af religiøse Skrifter.
Til Dagblade og Tidsskrifter har han leveret Bidrag i bunden og
ubunden Stil; hans Vers ere altid velformede og smagfulde.

Dagstelegrafen 1875, Nr. 340.
Schneekloth, Meddelelser fra Latin- og Realskolen paa Værnedamsvej 1870, Nr. 12; 1875, Nr. 22.
F. Hjort, Slægten Thura.

Nic. Bøgh.


de Thurah, Laurids Lauridsen, 1706-59, Arkitekt og
arkitektonisk Forfatter, var 3. Søn af ovfr. nævnte Biskop Laurids Thura
og blev født 4. Marts 1706 i Aarhus. Ved et Tilfælde kom han
i Forbindelse med Kongen, som kaldte ham til Kjøbenhavn som
Landkadet 1719. 1725 blev han ansat som Underkonduktør i det
holstenske Fortifikationskorps og rejste til Rensborg, hvor han særlig
med Iver studerede den civile Bygningskunst. Han brændte af
Længsel efter at komme til Udlandet, og for at faa Rejsepenge af Kongen
udførte han nøjagtige Tegninger af Rensborg Fæstning, Kirker og
Huse og senere en Model til en Hængebro; Kongen fandt Behag
i Arbejdet, og efter at have overdraget T. og hans Ven
Lieutenant Holger Rosenkrantz forskjellige Opmaalings- og Tegnearbejder,
som de udførte til hans Tilfredshed, bevilgede han T. 400 Rdl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0372.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free