- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
504

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Treschow, Herman Gerhard, 1780-1836, Amtmand - Treschow, Michael, 1741-1816, Højesteretsassessor, Amtmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Amt; efter at han paa Grund af Norges Tab i 1814 var bleven
afskediget med Ventepenge fra denne Stilling, konstitueredes han
1815 som Herredsfoged og Skriver i Hads og Ning Herreder og
beklædte denne Stilling, indtil han 1820 udnævntes til Amtmand
i Vejle Amt, hvorfra han 1826 forflyttedes til det tilsvarende
Embede i Frederiksborg Amt, i hvilken Stilling han døde 12. Febr.
1836 under et Ophold i Kjøbenhavn. Han nød almindelig
Anerkjendelse som en dygtig og virksom Embedsmand, og Regeringen
lagde derfor ogsaa gjentagne Gange Beslag paa hans Arbejdsevne
ved at udnævne ham til Medlem af vigtige Kommissioner til at
undersøge Forhold af kriminel Natur.

Han blev 8. Okt. 1813 gift med kongl. Skuespillerinde Juliane
Maria Funck (f. 6. Maj 1786 d. 18. Febr. 1868), Datter af daværende
Porcellænshandler Peter F. og Sina Catharina f. Wøhlers.

G. Kringelbach.


Treschow, Michael, 1741-1816, Højesteretsassessor, Amtmand,
ovennævnte Præst Herman T.s Broder, fødtes i Vaage i Norge
5. Marts 1741, blev 1755 privat dimitteret til Universitetet, studerede
først Theologi, men forandrede senere Studium og tog 1764
latinsk-juridisk Embedsexamen. 1766 blev han Sekretær i danske
Kancelli, gjorde sig i de følgende Aar fordelagtig bemærket ved sin
Virksomhed som Sekretær ved forskjellige vigtige
Regeringskommissioner og udnævntes 1771 til Assessor i Højesteret. Efter at
han 1775 havde foretaget en videnskabelig Udenlandsrejse, var han
1776-78 tillige Medlem af Direktionen for det kongl. Theater og
1784 Medlem af den da nedsatte Kommission til at undersøge
Theatrets Forfatning. 1800 opgav han sin Stilling i Højesteret for
at overtage Embedet som Amtmand over Roskilde Amt; men
allerede 1808 søgte og fik han paa Grund af nedbrudt Helbred sin
Afsked herfra. 1811 blev han Medlem af Kommissionen angaaende
Sundhedspolitiets Forbedring. Han døde 5. Juni 1816 i Kjøbenhavn,
1774 var han bleven Justitsraad, 1779 Etatsraad, 1784 Konferensraad,
1812 Kommandør af Danebrog og optoges senere s. A. i den
danske Adelstand. Allerede 1781 blev han Medlem af det kongL
danske Selskab for Fædrenelandets Historie og Sprog, hvis
Forstander han blev 1798, og han leverede til det af Selskabet
udgivne «Nye danske Magasin» et ret betydeligt Antal Bidrag. –
Han blev 8. April 1778 gift med Christina Elisabeth Wasserfall (døbt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0506.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free