- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
505

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Treschow, Michael, 1741-1816, Højesteretsassessor, Amtmand - Treschow, Niels, 1751-1833, norsk Statsraad, Filosof

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

26. Juli 1753 d. 31. Marts 1823) en Datter af Kjøbmand Peter W.
og Enke efter Deputeret i tyske Kancelli Peter Henningsen.

Erslew, Forf. Lex.

G. Kringelbach.

Treschow, Niels, 1751—1833, norsk Statsraad, Filosof, Søn
af Kjøbmand Peter T. (f 1773) og Anne Judithe Nielsdatter f.
Hegdal (Boesen), der betegnes som «lidet bemidlede, religiøse og
forstandige Forældre; var født i Drammen 5. Sept. 1751 og blev,
som privat dimitteret af Sognepræsten til Aker, Johannes Green,
Student 1766. Ved Universitetet kastede han sig til en Begyndelse
over meget forskjellige Videnskaber, men samlede til sidst sine
Studier om Theologi og Filosofi, medens han skaffede sig sit
Underhold ved at give Undervisning i Musik. Han foretog dog i denne
Tid en længere Rejse til Drammen og besøgte Holland «i sine
Forældres Ærende», d. v. s. for at ledsage en yngre Broder til en
herrnhutisk Skole. I Kjøbenhavn fandt han en Velynder i Suhm,
og til hans Omgang hørte Nordal Brun og Edvard Storm. Han
blev 1773 Decanus paa Kommunitetet og udnævntes 1774 til
Konrektor i Throndhjem, hvorpaa han s. A. tog Magistergraden.
For denne Gang blev han kun nogle faa Aar i Norge, da han
1780 efter Jacob Baden blev udnævnt til Rektor i Helsingør. I
1789 blev han der fra forflyttet til Christiania som Rektor og blev
Aaret efter Dr. theol. Han kom saaledes til at leve i sit
Fødeland netop i de Aar, da der var kommet nyt Liv i Bevægelsen
for at grundlægge et eget norsk Universitet. T. hørte dog ikke til
denne Tankes varme Forkæmpere. Han nærede nemlig Betænkeligheder
med Hensyn til Landets Evne til at skabe og underholde
et fuldstændigt Universitet, der vilde være en kostbar Indretning.
T. frygtede for, at man i Stedet for et til sin Hensigt helt svarende
Universitet blot vilde opnaa at faa noget ufuldstændigt og
ufuldkomment, der vilde splitte Kræfterne og under et prunkende Navn
blot vilde bevirke en falsk Tilfredsstillelse. Hellere end at tilraade
et saadant Skridt, der snarere havde Udsigt til at skade end gavne
Videnskaben, foretrak han at anbefale en mindre vidtrækkende
Foranstaltning, hvorved der imidlertid vilde vindes en væsentlig
Forbedring af de bestaaende Forhold. Saaledes mente han, at
Norge burde lade sig nøje med én Udvidelse af de
forhaandenværende fire Kathedralskoler, hvor der kunde ansættes nogle
Lektorer, og hvor saaledes Studenterne kunde tilbringe de første
akademiske Forberedelsesaar, medens de afsluttende Studier maatte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0507.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free