- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
566

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tscherning, Eilert Adam, f. 1851, Læge, Kirurg - Tscherning, Eilert Peter, 1767-1832, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

medicinske Selskab i Kjøbenhavn» (1897). 1900 fik han Professortitel.
7. Avg. 1886 ægtede han Henriette (Henny) Schultz (f. 5. Marts
1853), Datter af Postinspektør Theodor S.

Carøe og Norrie, Den danske Lægestand, 7. Udg.

Jul. Petersen.


Tscherning, Eilert Peter, 1767-1832, Officer, Søn af Kræmmer,
Kapitajn i Borgervæbningen Andreas T. (f. 1707 d. 1781) og
Karen Maria f. Mørch, fødtes 2. Febr. 1767 i Kjøbenhavn. Han
blev Student 1783, tog fat paa Theologien, opgav den for Juraen
og forlod sluttelig den akademiske Vej for at slaa ind paa den
militære. Han traadte 1788 ind i Artilleriet, deltog i Felttoget i
Baahus Len, blev derefter Sekondlieutenant og tjente nu 6 Aar i
Vaabenet dels i Danmark, dels i Norge, samtidig med at han studerede
Mathematik og Teknik. 26. Dec. 1792 ægtede han Marie Lützow
(f. 3. Okt. 1768 d. 6. Febr. 1830), Datter af Viceadmiral Ant. Fr. L.
(X, 568). 1794 blev han Kapitajn og Inspektør paa Frederiksværk.
Det var en stor Virksomhed for saa ung en Mand, men han var
en selvstændig og arbejdsom Natur; fra sit 18. Aar havde han som
forældreløs maattet sørge for sig selv. Han tog fat med Kraft og
Lyst, Heldet fulgte ham, Værket blomstrede og var i en Aarrække
Landets største industrielle Etablissement. T. styrede sine
Værksteder, syslede med sit Landbrug, tog sig faderlig af sine
Arbejdere, opdrog sine Børn og fandt endda Tid til i Ny og Næ at
optræde som Forfatter. Sine militære Interesser glemte han heller
ikke, og da Værkets Personale 1801 fik en militær Organisation,
blev han Major; 4 Aar efter fik han Kommandoen over Korpset.
Da Englænderne 1807 truede Sjælland, sendte T. store
Krudtforsyninger til Kjøbenhavn, og efter Landgangen ved Vedbæk
marcherede han selv med 800 Krudtvogne og en Del af sit Korps ad
Hovedstaden til. Et Par Mil fra Byen blev han stoppet af
Fjenden, mistede nogle Vogne, men førte personlig en Del af
Transporten til Kronborg, medens Hovedstyrken af Kolonnen undslap
til Frederiksværk. Englænderne forfulgte den, men saa langsomt,
at T. naaede Værket før dem; det lykkedes ham at indbilde dem,
at dette var befæstet, og de tilstod ham en fordelagtig
Kapitulation. T.s Forhandlinger med Fjenden vakte Kronprinsens højeste
Mishag, men da han saa, hvor store Værdier den snilde Inspektør
havde reddet, slog han om, og fra nu af stod T. fast i hans
Gunst.

Under Krigen med Sverige 1808-09 spillede T. en stor Rolle;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0568.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free