- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
626

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tødsleuf, Christen, 1739-83, Præst - Tødsleuf, Niels Bjørn, 1722-79, Præst - Tøndebinder, Claus Mortensen, o. 1499-o. 1576, Præst og evangelisk Reformator

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sidste Gang 1785 «for udvist Husflid i Henseende til Tøjers
Forfærdigelse». T. døde 14. Avg. 1783. Enken ægtede 24. Sept. 1789
Præsten C. F. S. Bjørn i Jerslev og døde 22. Maj 1832.

Tauber, Aalborg Kathedralskoles Disciple I, 139.
Wiberg, Alm. dansk Præstehistorie III, 46.

H. Hertel


Tødsleuf, Niels Bjørn, 1722-79, Præst, blev født af Bønderfolk
11. Febr. 1722 i Øster Tørslev ved Mariager. Hans Fødeby
har givet ham Tilnavnet (han skriver selv «O. Tødsleuf»). Fra sit
2. Aar blev han opdraget i Aalborg, fra hvis Skole han blev
Student 1738. Han laa paa Regensen 1739-44 og tog 1741 Attestats.
1745 blev han Alumn paa Valkendorfs Kollegium og 1751 Dekan
paa Kommunitetet. Han var ikke alene en lærd Theolog, men
udmærkede sig tillige ved sine Kundskaber i Mathematik og Fysik,
hvori han flittig manuducerede. Til sine Afhandlinger fra Kollegiet
valgte han bl. a. saadanne Æmner som «Solpletterne» og
«Torricellis Barometer». Mod F. C. Eilschovs Sprogrensning
(IV, 469) gav han ogsaa et lille Indlæg under Mærket «Misotyphus». 1755
blev han kaldet til Sognepræst i Gjørlev og Bakkendrup; der fra
kom han 1762 til St. Mikkels Kirke i Slagelse og endelig 1769 til
Mariager, hvor han døde 26. Jan. 1779. Han var 2 Gange gift.
Hans 1. Hustru, Else Margrethe Stauning, døde 10. Jan. 1773.

Worm, Lex. ov. lærde Mænd III.
Nyerup, Kbhvns. Universitets Annaler S. 321.
Suhms Levnet, ved Nyerup, S. 214.

A. Jantzen.


Tøndebinder, Claus Mortensen, o.1499-o.1576, Præst og
evangelisk Reformator, var født i Malmø. Faderen var en ubemidlet
Borger, Morten Wernickesen, der ved sin Død kun efterlod 4 Mark
til hver af sine 3 Børn; Moderen, Birgitte Johansdatter, ægtede
senere Oluf Bødker, en mere formuende og anset Borger, der omtales
som Kirkeværge og Hospitalsforstander, og efter hvem Stifsønnen
fik sit Tilnavn (paa Latin: Vietor), som han dog ikke synes selv
at have brugt. C. M. forekommer første Gang 1524 og var da
allerede præsteviet. Da han havde Lyst til at udvide sine
Kundskaber, begav han sig senere til Universitetet. «Han var kommen
til Kjøbenhavn 1526» – fortæller en ivrig Papist – «for at dyrke
det theologiske Studium og fandt her Lærere i alle Slags
Vildfarelser, dog hemmelig, thi aabenbart turde man den Gang endnu
ikke udsprede Lutheriet. Da han først selv var bleven fordærvet,
vilde han ogsaa fordærve andre og besteg derfor ofte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:15 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/17/0628.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free