- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
627

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tøndebinder, Claus Mortensen, o. 1499-o. 1576, Præst og evangelisk Reformator

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Prædikestolen i Frue Kirke, hvor han prædikede med stor Pral og
Prunk, thi han var begavet med en god og klangfuld Røst.
Men saa snart Biskoppen i Roskilde (Lage Urne), en stor Mand
og ivrig for den katholske Tro, fik at vide, at han bagvaskede
Gejstligheden og udstrøede nogle af de lutherske Vildfarelser,
forbød han ham strax Prædikestolen i sit Stift». C. M. maatte
altsaa Vende tilbage til Malmø, der ved sin livlige
Handelsforbindelse med Udlandet og under en Borgmester som den bekjendte
Jørgen Kock (IX, 320) laa mere aaben for Udbredelse af de nye
Anskuelser.

29. Maj 1527 holdt C. M. her sin første evangeliske Prædiken
i et øde Kapel i Raadmandsvangen uden for Byen. Hans
Veltalenhed skaffede ham strax Tilhørere; men for øvrigt optraadte
han indtil videre med en vis Varsomhed i sine Udtalelser. Da
der klagedes over, at Græsset i Vangen blev nedtraadt af
Tilhørerne, fik han Lov til at benytte et Helligkorskapel nærmere ved
Byen; men da dette snart viste sig at være for trangt, blev en
Kirke indrømmet ham, og her indrettede han en evangelisk
Gudstjeneste med dansk Salmesang. Men ogsaa dette Rum blev for
lille, da Tilhørerskaren stadig voxede. Han fik da, sikkert ved
den ovennævnte mægtige Borgmesters Hjælp, Tilladelse til at
benytte Stadens Hovedkirke (St. Peders) paa Tider, hvor der ellers
ikke holdtes Gudstjeneste. I sit Arbejde fandt han en tro
Medhjælper i Munken Hans Spandemager (XVI, 194). Men da den
udvalgte Ærkebiskop Aage Jepsen Sparre i Sept. 1527 vendte
tilbage fra Herredagen i Odense, blev det forbudt dem at prædike.
De begav sig nu til Haderslev, hvor Reformationen under Hertug
Christians kraftige Værn var videre fremskreden, og hvor der
var god Lejlighed til at blive bekjendt med de fra Wittenberg
stammende Hjælpemidler til Evangeliets Udbredelse. Her blev de
næsten i Aar, og da C. M. i Avg. 1528 vendte tilbage der fra
forsynet med et kongl. «Privilegium», hvis nærmere Indhold vi ikke
kjende, kunde Ærkebispen næppe mere standse Reformationens
Fremgang i Malmø. S. A. udgav C. M. den første danske
Salmebog (siden oftere optrykt paa ny med Tillæg), der mest bestod af
Oversættelser, til Dels fra hans egen Haand, af tyske Salmer, han
havde lært at kjende i Haderslev, og dette vigtige Skrift
efterfulgtes snart af et andet, ikke mindre betydningsfuldt, nemlig en
evangelisk «Messebog» til Brug ved Gudstjenesten. Et Forsøg,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0629.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free