Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udsen, Laurids Ebbesen, 1559–1646, til Tulstrup, Ristrup, Lyngballegaard, Perstrup, Taastrup og Øls, var 1602–1608 Lensmand paa Kjøbenhavns Slot, fra 1608 paa Skanderborg, Aakjær og Aalegaard samt fra 1637 tillige paa Saltø - v. Uffeln, Heinrich Friherre, –1678, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og brogede Farver straalende Anevaaben. Intet Under derfor, at
det Sagn opstod, at Christian IV (efter andre Frederik IV) under
et Besøg i Kirken havde befalet en paa Tavlen den Gang staaende
Indskrift udslettet og højstselv hugget Næsen af L. E.s Billede,
og det af Forbitrelse over, at Indskriften lovpriste L. E., skjønt
han havde været sin Konge en utro Mand. Sandheden er tvært
imod, at L. E. til sin Død stod i stor Gunst hos Christian IV,
der visselig ikke havde ladet ham, uagtet hans 87 Aar, beholde
hans store Forleninger til hans Dødsdag, om han ikke havde
været sin Herre en tro Tjener.
Thiset
v. Uffeln, Heinrich Friherre, –1678, Officer,
tilhørte en gammel hessisk Slægt og var Søn af Johann v. U., Oberst og
Overamtmand i Distriktet «an der Diemel» i Nedrehessen. U.
avancerede under Trediveaarskrigen til hessisk Oberst og fik, da
Faderen i 1649 trak sig tilbage, dennes Post som Overamtmand. I
Halvtredserne traadte han i brandenborgsk Tjeneste som
Generalmajor og blev i 1658 Kommandant og Aaret efter Gouvernør i
Berlin, som under hans Ledelse befæstedes paa ny. Fra 1674-76
synes han – der nu førte Titel af brandenborgsk
Generalfelttøjmester – at have opholdt sig paa sit Gods, Stammen, i Nedrehessen,
og her fra indkaldtes han i Foraaret 1677 til Danmark og udnævntes
til Gouvernør i Fyen og Kommandant i Nyborg, men designeredes
til at afgaa til U. F. Gyldenløve i Norge. Hans Instrux var
allerede udfærdiget, og han havde faaet Ordre til at følge Marqvarol
Rodsteens Eskadre til Norge i Juli, da de Tab, som
Operationshæren i Skaane havde lidt ved den mislykkede Storm paa Malmø
og Slaget ved Landskrone, bevirkede, at Christian V fik Brug for
U. i Skaane og 30. Avg. udnævnte ham til Gouvernør i
Landskrone. Det var ikke nogen let Opgave, der her blev tildelt U.
Den danske Hær var i Opløsningstilstand, Rytteriet var ved
Kavalkaden til Christian sstad blevet saa medtaget, at det maatte
overskibes til Danmark, og Farsot hærgede Infanterilejren ved
Landskrone. Tilmed herskede der en grænseløs Forvirring i
Kommandoforholdene. Den myndige J. R. v. d. Goltz (VI, 143), der førte
Overkommandoen over den danske Hær, kunde hverken forliget
med sine Underførere eller med den øverste Krigsledelse,
repræsenteret af Krigssekretær Herman Meier, der bag Overgeneralen
Ryg uddelte Ordrer direkte til Underførerne. Dette Forhold affødte
stadige Rivninger, Ordrer og Kontraordrer, saa U. til sidst hverken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
