- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
13

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulfeldt, Bjørn, 1615–56, til Raabelev, Møllerød, Arridslev og Ovesholm - Ulfeldt, Christian, 1637–88 (?), Søn af Rigshofmesteren Corfits U. og Leonora Christina

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efter med Lyse Kloster i Norge, som han beholdt til sin Død
af Smaakopper, 9. Avg. 1656, paa Tersløsegaard. Kort før sin Død
var han bleven beskikket til Landkommissær i Skaane.
Tersløsegaard samt Næsbyholm og det halve Bratskov havde han faaet
med sin 1. Hustru Margrethe Ottesdatter Brahe (gift 31. Marts 1639
i Kjøbenhavn). Efter hendes Død, 13. Sept. 1648, ægtede han
1. Juli 1655 Margrethe Iversdatter Krabbe (f. 22. Marts 1640 d. 11. Juli
1716), der siden fik Erik Rosenkrantz til Rosenholm (XIV, 198).

H. E. Brochmand, Ligpræd. over B. U. Kbhvn. 1657.

Thiset.


Ulfeldt, Christian, 1637-88(?), Søn af Rigshofmesteren Corfits
U. og Leonora Christina, blev født i Kjøbenhavn 5. Dec. 1637 og
opdroges hjemme hos Forældrene; allerede 1640 forlenedes han
som Christian IV’s Dattersøn med St. Hans og Munkeliv Klostre
i Norge. Ved Forældrenes Flugt fra Danmark 1651 fulgte han,
der kort efter mistede sine Len, med dem til Holland, kom
vistnok i Efteraaret der fra til dem i Stralsund og opholdt sig der
nogle Aar, efter at de havde taget Ophold i Stockholm. Hertil
kom han dog ogsaa i Sommeren 1654, tiltraadte derefter en
længere Udenlandsrejse med Ophold bl. a. i England og Frankrig,
men traf atter Faderen foran Frederiksodde i Efteraaret 1657.
Under Fredsunderhandlingerne 1658 var det ham, som for Faderen
besørgede Flytningen af Jørgen Seefeldts Bibliothek fra Ringsted til
Bavelse (XV, 469). Han har saa været nogen Tid hos Forældrene
i Malmø, men rejste bort der fra. Allerede 1661 har han taget
Tjeneste som Kammerjunker hos Dronning Christina under hendes
Besøg i Norden og maa være gaaet over til Katholicismen; der var
endog Tale om, at han skulde blive katholsk Præst. S. A. har han
dog været i England, besøgte derpaa Forældrene under deres
Ophold paa Ellensborg i Fyn i Begyndelsen af 1662, men rejste
snart efter til Paris. Her fra kom han først til Holland og tog
siden til Forældrene i Briigge. Hans Ophold her blev
skæbnesvangert baade for ham selv og for dem, i det han i Nov. 1662
paa aaben Gade myrdede deres Plageaand fra Hammershus,
Generalmajor Adolph Fuchs (V, 483). Det lykkedes ham at undslippe,
og i Dec. var han i Liége. I 1663 var han ved Dronning
Christinas Hof i Rom, vel anskreven hos hende og hos Kardinal
Francesco Barberini. Da han erfarede, at Faderen var flygtet til
Basel, rejste han imidlertid sammen med sine Brødre til ham der,
rnen forlod ham paa hans Opfordring for at forebygge, at de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free