- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
37

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulfeldt, Hartvig Andersen, –1534, skrives til Oregaard i Fyn - Ulfeldt, Hennike, –1460, Biskop - Ulfeldt, Jacob, –1593, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skal inden Aarets Udgang være falden i Grevefejden. Hans Enke,
Margrethe Thomesdatter Lange, ægtede senere Anders Hansen
Lindenov (X, 315) og døde 1554. H. A., der alt 1527 benytter
Navnet U., turde være om ikke den første, saa dog en af de
første af sin Slægt, som antog dette Navn.

Thiset.


Ulfeldt, Hennike, –1460, Biskop. H. U. var Magister
artium og Kannik i Roskilde, da han i 1440 blev valgt til Biskop
Navne Jensen Gyrstinges Efterfølger paa Odense Bispestol. Som
Biskop møder man ofte hans Navn under Datidens Statsakter,
men nogen fremtrædende Rolle vides han dog ikke at have
spillet; 1446 udstedte han sammen med Laalands Adel de
mærkelige Landbolove for Øen, der gaa under Navnet «Laalands
Vilkaar». Bispens kirkelige Virksomhed har knap sat sig andre
Spor end en lang Række Afladsbreve, især for Kirker i hans eget
Stift. 1458 følte H. U. sig gammel og skrøbelig og henvendte sig
derfor til Paven for at faa beskikket en Medhjælper i
Bispeembedet; Christian I støttede hans Andragende, saa meget mere som
han derved kunde skaffe sin Kansler Mogens Krafse (IX, 417)
Bispestolen efter H. U.s Død, der indtraf to Aar efter.

Saml. t. Fyens Hist. og Topogr. I, 307 ff.

Kr. Erslev.


Ulfeldt, Jacob, –1593, Rigsraad, var Søn af Knud Ebbesen
U. til Kogsbølle og Selsø og Anne Eriksdatter Hardenberg.
Han rejste udenlands, var 1552 ved Universitetet i Løwen i
Belgien og tjente som Hofsinde fra 1556 til sit Ægteskab 1562 med
Anne Jacobsdatter Flemming (f. 1544 d. 13. Nov. 1570), med hvem
han fik hendes fædrene Gaard Bavelse. 1563 var han i et
diplomatisk Ærende i Stockholm og med Kong Frederik II i Holsten;
s. A. fik han Pantebrev paa Hundslund Kloster, som han havde
indløst fra sin afdøde Broder Corfits’ Arvinger og beholdt til 1568.
1564 deltog han som Lieutenant paa et af Orlogsskibene i Slaget
ved Øland og var senere paa Aaret Krigskommissær ved Hæren i
Skaane-, 1565 synes han igjen at have været paa Flaaden. 1566
var han atter ved Hæren som Krigskommissær hos Daniel Rantzau
og blev om Efteraaret Medlem af Rigsraadet. Af dette blev han
imidlertid ikke længe efter sat ud af Kongen, maaske paa Grund
af en Pengestrid; paa Slægt og Venners Forbøn lod Frederik II
dog sin Unaade mod ham falde og optog ham i Dec. 1570 paa ny
i Raadet, endda paa hans tidligere Aldersplads. 1571 forlenedes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free