- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
57

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulfstand, Holger Gregersen, –1542, Rigsraad - Ulfstand, Jens Holgersen, –1523, Lensmand paa Gulland, Søkriger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Ulfstand, Jacob Gertsen, –1410, Ærkebisp. Hans Fader
skal efter en meget tvivlsom Opgivelse i de adelige Slægtebøger
have heddet Gert Minckwitz og have tilhørt en indvandret tysk
Adelsslægt; hans Moder var af Familien Bjørn. Selv nævnes J. G.
1385 som Kannik i Roskilde; han var dog tillige Sekretær hos
Dronning Margrethe, og hendes Støtte skylder han sikkert sin
Fremgang i Kirkens Tjeneste. Han blev Ærkedegn i Lund, og
1392 opnaaede han selve Ærkestolen. I sin høje Stilling deltog
han i Afgjøreisen af alle Statssager, og det var ham, der ved
Kalmarmødet 1397 sammen med Upsalaærkebispen kronede Erik af
Pommern til Konge over alle tre nordiske Riger. I sin egen
Domkirke stiftede han et Kapel for St. Knud. Ærkebispen døde
17. April 1410 og blev begravet i Lunds Domkirke, hvor hans
Ligsten endnu findes. Fra hans Broder Henrik Gertsen
nedstammer den Adelsslægt, der i Frederik I’s Tid optog Navnet
Ulfstand.

Kr. Erslev.


Ulfstand, Jens Holgersen, –1523, Lensmand paa Gulland, Søkriger,
var Søn af Holger Henriksen (Ulfstand) til Glimminge i
Jerrestad Herred og Birgitte Jensdatter (Rosensparre). Efter
Faderen, der døde i Tiden 1485-86, arvede han Glimminge og
byggede her senere det mærkelige Stenhus, hvortil han 1499 lagde
Grundstenen, og som endnu er bevaret. Han var Lensmand paa
Lindholm 1486 og fik 1487 for Livstid Pantebrev paa Kronens Gods
i Jønested i Skaane, som hans Fader ogsaa havde haft i Pant.
En mere betroet Stilling opnaaede han dog senere i 1487, da Kong
Hans efter at have vundet Gulland tilbage fra Iver Axelsen Thott
(XVII, 329) satte J. H. til Lensmand paa Øen. At der
overdroges ham en saa vigtig Post paa en Tid, da han endnu maa
antages at have været en yngre Mand, vidner om, at Kongen
allerede da har næret en ikke ringe Tillid til ham. Han svigtede
da heller ikke denne Tillid for saa vidt, som han altid bevarede
Troskaben mod Kongen; men i sin Styrelse af Øen tillod han sig
rigtignok saa mange Overgreb mod Beboerne, at Regeringen
(vistnok i 1492) maatte sende 4 Rigsraader der over for at stille
Befolkningen til Freds, i det dens Stemning mod J. H. var bleven saadan,
at man frygtede for, at Øen kunde gaa tabt til Sverige. Nogen
varig Forsoning er dog ikke kommen i Stand; endnu efter at J. H.
havde fratraadt Lenet, klages der over alle de nye Paalæg, han
havde indført. Og hvad en anden Side af hans Styrelse angaar,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:17 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/18/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free