- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
77

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulrik, 1611–33, Hertug, Søn af Kong Christian IV og Dronning Anna Cathrine - Ulrik, Frederik Ferdinand, f. 1818, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fandt Tyge Brahes Himmelglobe, som han sendte hjem til
Danmark. Efter Stilhed i Krigsbegivenhederne i Vinteren 1632-33
gjenoptoges Kampen atter i Jan., og U. fik Lejlighed til at udmærke
sig. Samtidig var Planen om hans Ægteskab med Christina paa
ny dukket op, men blev afvist fra Axel Oxenstiernas Side; selv
synes U. mere at have interesseret sig for Gjenerhvervelsen af
Schwerin Stift. Imidlertid var Wallenstein i Maj 1633 Paa ny sat
i Spidsen for den kejserlige Hær. Men hans Forsøg paa
Underhandlinger med Fjenderne gav jævnlig Anledning til Vaabenstilstand;
under en saadan havde U. en Sammenkomst med ham; under de
Fjendtligheder, der afbrød Forhandlingen, fik han dog atter
Lejlighed til at udmærke sig, og det lykkedes ham endog at tilføje
de kroatiske Ryttere et ret betydeligt Nederlag. Nye venskabelige
Forhandlinger indtraadte dog igjen mellem de to Hovedkvarterer,
og U. deltog i dem. Under en af disse Sammenkomster var det, at
han blev dødelig saaret 11. Avg. 1633 ved et uventet forræderisk
Skud fra en kejserlig Rytter og udaandede ud paa Natten 12. Avg.
Liget blev først ført til Liegnitz, der fra til Dresden, hvor det stod
til Foraaret 1634; efter en højtidelig Bisættelse bragtes det saa til
Kjøbenhavn og nedsattes i Frue Kirke, indtil det 1642 fik sin
endelige Plads i Christian IV’s Kapel i Roskilde Domkirke.

U. var et af de bedste Skud paa den daværende danske
Kongestamme. Ikke alene var han personlig modig, i Besiddelse
af omfattende Sprogkundskaber og af visse smaa Talenter til
Tegning, Maling, Musik og Fremsigelse af Digte, men han havde
ogsaa alvorlige litterære Interesser, som han særlig i sit sidste Aar
plejede ved Omgang med den tyske Digter Martin Opitz.
Allerede 1631 havde han selv udgivet et lille satirisk Skrift: «Strigelis
vitiorum» (Lasternes Gjennemhegling), der navnlig tog Sigte paa
det herskende Umaadehold i Drik, en Last, som han øjensynlig
har hadet og selv, i Modsætning til sin Samtid, ganske var fri for.
Og med alt dette gik Haand i Haand en sjælden Livsfriskhed og
Daadstrang. Saa meget sørgeligere kom ogsaa hans tragiske Død
midt i hans friske Ungdom.

Opitz, Laudatio funebr. principis U. (1633).
Universitetsprogr. over U. (1634).
Rørdam, Hist. Samlinger og Studier II, 1 ff.

J. A. Fridericia.


Ulrik, Frederik Ferdinand, f. 1818, Læge. Fr. U. fødtes i
Kjøbenhavn 16. April 1818 som en Søn af Kapitajn i Søværnet,
senere Toldforvalter i Frederiksstad, Generalkrigskommissær Georg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free