- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
163

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vahl, Johannes, 1831–1901, Bibliothekar - Vahl, Martin, 1749–1804, Botaniker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fremtrædende, bragte ham til med Glæde at modtage en beskeden
Plads som lønnet Volontær ved det store kongelige Bibliothek.
1861 blev han Assistent og 1863 Underbibliothekar. Fra først af
og til sin Død samlede han sin Energi og Kjærlighed paa Bibliothekets
danske Afdeling, og hans grundlæggende Arbejde for denne
vil sent glemmes. Sammen med Bibliothekets Chef, Justitsraad
Bruun, gjennemførte han Afdelingens fuldstændige Katalogisering;
til Minde om dette Arbejdes Afslutning udgav Bruun et lille
Festskrift, som han dedicerede til V. i taknemmelig Erkjendelse af
hans Virksomhed. For alle, der benyttede Bibliothekets danske
Afdeling, var V. ved sit enestaaende Litteraturkjendskab og omfattende
Hukommelse en ypperlig, altid redebon Hjælper, og hans
Beskedenhed og Elskværdighed vandt ham mange Venner. Som
en Frugt af hans Bibliotheksvirksomhed. maa ogsaa regnes hans
værdifulde og med stor Samvittighedsfuldhed affattede «Dansk
Bogfortegnelse» (1871-94), der i 3 Bind omfatter Tidsrummet
1859-92. Han ægtede 1868 Marie Kirstine Bentsen (f. 1. Sept. 1834),
Datter af Husmand Bent Hansen og Mette Christensdatter. V. døde
22. Marts 1901.

Bogvennen 1900, S. 39-42.

H. O. Lange.


Vahl, Martin, 1749-1804, Botaniker, var født i Bergen 7. Okt.
1749 og Søn af Kjøbmand Henrich Rasmussen og Christine Elisabeth
f. Friis, Datter af Cornelius F. og Vibeke Faal. Hans oprindelige
Navn var M. Vahl Henrichsen, opkaldt efter sin Mormoders
Broder Martinus Vahl, der stod Fadder til ham. Navnet
findes stavet paa 5 forskjellige Maader: Faal, Fael, Fahl, Vahl,
Wahl. Paa en Billet, som Linné har skrevet til ham, er hans
Navn skrevet Fahl. Naar og hvor hans egentlige Fædrenenavn
er faldet bort, vides ikke, rimeligvis kort efter hans Ankomst til
Kjøbenhavn, hvor han blev immatrikuleret ved Universitetet under
Navnet Martinus Wahl Henric. filius. Sin Skoleundervisning havde
han nydt i Bergen, og 1766 blev han Student ved Kjøbenhavns
Universitet. Han hørte her bl. a. Forelæsninger hos Zoëga over
Planterne i Botanisk Have, men rejste det følgende Aar tilbage
til Norge og opholdt sig her til 1769, dels i Bergen hos sin Fader,
dels og hovedsagelig hos Naturforskeren og Præsten, Prof. Hans
Strøm (XVI, 510) i Søndmør. Af særlig Betydning for hans Udvikling
blev hans Ophold i Upsala 1769-74; han nød her ikke
alene Linnés Undervisning, men hans Omgang, Fortrolighed og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0165.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free