- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
193

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valdemar (V), o. 1315–64, Hertug af Sønderjylland og en Tid dansk Konge - Valdemar (Knudsen), 1158–1236, Biskop af Slesvig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sit Fyrstendømme maatte han pantsætte store Stykker til
Adelsmænd, især af Slægten Limbek. Intet Under da, at han
efterhaanden føres ind paa en ny Politik og forsøger at stille sig Side
om Side med de nørrejyske Stormænd og de holstenske Grever,
naar de bekæmpe Valdemar Atterdag; 1351 kommer han første
Gang i Ufred med sin kongelige Svoger, og i de følgende Aar
gjentager det samme sig atter og atter. Aaben Kamp afløses af,
hvad Krønniken kalder «falsk Fred og løjet Forbund», men i
Orlogen er Hertugen uheldig, og Forligene bringe ham ingen
Vinding. Hertugdømmet var i fuld Opløsning, da V. døde 1364; hans
Hustru Rixa af Schwerin (XIV, 86) overlevede ham.

A. D. Jørgensen, Hist. Afhandl. II, 222 ff. 233 ff.
Hist. Tidsskr. 6. R. VI, 400. 671; 7. R. I, 110.

Kr. Erslev.


Valdemar (Knudsen), 1158-1236, Biskop af Slesvig, var uægte
Søn af Knud Magnussen, vistnok Frugten af Kongens Forbindelse
med en andens Hustru, og blev født efter Faderens Død, snarest
i Begyndelsen af 1158. Han blev opkaldt efter Valdemar I og
opvoxede ved dennes Hof. Det mærkedes, at Drengen havde
ypperlige Evner; for at hindre ham i senere at gjøre Krav paa
Tronen bestemte man ham da til præstelig Løbebane og lod ham
studere i Paris. Abbed Stephan i St. Genovefas Kloster har
skildret det Indtryk, han havde faaet af den danske Kongesøn: trods
sin Ungdom var han moden og værdig som en Biskop, trods sin
høje Byrd var han ydmyg, og trods sin danske Nationalitet var
han sleben som en Franskmand. Allerede da havde han altsaa et
ejendommeligt Tække, der med Tiden skulde gjøre ham dobbelt
farlig.

Da Biskop Frederik af Slesvig (V, 340) var død (1179), fik
Valdemar I sin Frænde gjort til hans Efterfølger, skjønt han paa
Grund af Ungdom endnu maatte vente længe paa Bispevielse.
Ikke for intet var V. bleven uddannet i Frankrig; det skjønnedes
af hans Iver for kirkelige Fremskridt. For sin Broder Niels’ Sjæl
(XII, 202) skjænkede han Væ Kloster i Skaane noget af sit Gods
(1182), og andet gav han til Aas Kloster i Halland. Særlig tog
han sig dog af sit Stift: Løgum Kloster overlod han nogle
Bispetiender, og selv lagde han Grund til et nyt Cistercienserkloster,
Guldholm, hvis Kirkegaard og Klostergang han fik indviet i 1191.
Absalon hjalp ham at gjennemføre Bispetienden (1188), der ellers
næppe var trængt igjennem i to af de danske Stifter, og Kong

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 19 16:47:38 2014 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/18/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free