Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valkendorf, Erik, –1522, Ærkebiskop - Valkendorf, Erik, o. 1523–1605
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra Gesandtskabsrejsen i 1515, men kom først ud paa Høsten til
Kurien, og E. V.s Dage stundede til Ende. Han døde nemlig i
Rom 28. Nov. 1522. Hans Eftermand fandt blandt hans
Efterladenskaber bl. a. et højst interessant, endnu bevaret Klageskrift til
Paven.
E. V. hører visselig til de mærkeligste af de 26 Mænd, der
have været Ærkebisper i Nidaros, og fortjener en smuk Plads
mellem danske Mænd, der have gjort sig fortjente i Norge. Den
tyske Forfatter Jacob Ziegler, der i Rom gjorde hans Bekjendtskab,
skildrer ham som «en ærværdig Olding, der allerede ved sit klare
Aasyn lagde sin ærlige Sjæl for Dagen».
Ogsaa i Litteraturens Historie fortjener E. V. at mindes, en
Ære, som han kun deler med en eneste af sine Forgængere paa
Ærkestolen, den vældige Eystein i det 12. Aarhundrede. Vi have
allerede nævnt Udgivelsen af de to norske Kirkebøger. Hertil
kommer, at han understøttede Udgivelsen af Saxo Grammaticus
(Paris 1514), hvorom Christiern Pedersen selv vidner i sin Fortale til
dette Værk. Til den nys nævnte Zieglers mærkelige Værk
«Schon-dia» har han ydet Forfatteren Bidrag. Og endelig er der ganske
nylig fremdraget et litterært Arbejde af E. V. selv, nemlig hans i
Form af Brev til Leo X nedskrevne Beskrivelse over Finmarken
(naturligvis paa Latin). At et saadant Skrift havde existeret, vidste
man fra en Udtalelse af Olaus Magnus, til hvis Kilder det hører,
men det ansaas for tabt, indtil det for faa Aar siden gjenfandtes
i Rom af K. H. Karlsson og derefter udgaves af G. Storm for det
norske geografiske Selskab.
L. Daae, En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros S. 176-87 (i
Festskriftet ved Throndhjems 900 Aars Jubilæum 1897).
L. Daae.
Valkendorf, Erik, o.1523-1605, Søn af efternævnte
Henning V.s 2. Ægteskab, blev født o. 1523. Han nævnes i Aarene 1549
og 1559 som Hofsinde, var senest fra 1553 Kong Christian III’s
«Kammertjener» og var som saadan nærværende ved Kongens
Dødsleje paa Koldinghus. 1552 fik han Brev paa Heinekirke Len, men
synes ikke at have overtaget det. Derimod fik han 1553 Hardanger
og Halsnø Kloster og 1555 Højstrup i Pant af Kronen, og disse
Panter beholdt han uindløst sin Livstid. Andre Forleninger fik
han ikke, og han synes heller ikke at have været nogen betydelig
Mand, selv om hans Navn jævnlig forekommer, særlig ved
Hofbegivenheder o. desl. Han var 1589 blandt de Adelsmænd, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>