Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wedel (Jarlsberg), Johan Caspar Herman Greve, 1779–1840, norsk Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hallingdal og vendte øjeblikkelig tilbage til Christiania. Han
brændte samtlige Breve, som han havde i Forvaring, hvorpaa han
fortsatte sin Rejse. Om Aftenen den 28. Februar naaede han
Kjøbenhavn, hvor han 1. Marts havde Avdiens hos Kongen.
Ved sin Raskhed havde han afværget alt. Ingen havde noget
at fremføre, hvorpaa, en Anklage lod sig bygge, og Kongen var
selv overrasket. Da noget maatte anføres for at motivere den
pludselige Kaldelse, stillede han Grev W. den Opgave at
medvirke ved de forberedende Arbejder til Grundlæggelsen af et
Universitet i Norge. I de sidste Dage af Marts vare disse færdige, og
da Greven derefter forlod Kjøbenhavn, var Oprettelsen af dette
nye Universitet en fastslaaet Kjendsgjerning. Vejen gik denne
Gang over Sverige, hvor han i Gøteborg havde en Sammenkomst
med en af Carl Johans Adjudanter, for hvem han udviklede sit
gamle Program om en Forening mellem Halvøens tvende Riger.
Efter Hjemkomsten ofrede han sig hovedsagelig for Arbejdet med
Universitetets Grundlæggelse. En Subskription, hvortil «Selskabet
for Norges Vel» efter hans Initiativ indbød under 1. Juni, og som
afsluttedes n. Juni 1813, indbragte Universitetet et Grundfond af
782000 Rdl. og dertil en aarlig Indtægt af 13352 Rdl. Om
Kongen endnu kunde have næret nogen Betænkelighed ved at opfylde
sit første Tilsagn, saa maatte disse vige, da han saa, hvorledes
Bidragstegningen skød Fart. Ved Reskript af 2. Sept. 1811
meddelte han sin Hensigt, at oprette et Universitet for Norge inden
Landets egne Grænser. I de første Maaneder af Aaret 1812 var
W. paa ny i Kjøbenhavn som Medlem af en Kommission, der
havde at ordne det nærmere for Universitetet, og senere indtraadte
han i den for dette oprettede Bygningskommission. I Juli 1813
immatrikuleredes de første Studenter ved Universitetet i Christiania,
den Stad, til hvilken det, efter nogen Vakling, var henlagt.
Under dette var Grev Frederik Anton W. J. død i Wien, og
hans ældste Søn overtog Grevskabet. Gjennem Faderens
Forsømmelser var Hovedgaarden Jarlsberg i en meget slet Forfatning.
Det tog lang Tid og kostede mange Penge paa ny at bringe dette
Norges største Jordbrug i hensigtssvarencle Stand. Omtrent
samtidig overtog W. Bestyrelsen af Lavrviks Grevskab med Fritsø
Jærnværk saa vel som af det nye Uldmanufaktur paa Kongsberg.
Fra 1812, da Norge hjemsøgtes af et frygteligt Uaar, fulgte
han opmærksomt ethvert Tegn, der varslede om de kommende
store politiske Afgjørelser. Sverige havde, under energisk Ledelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
