Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Veiger, Herman, –1555-, Forfatter - Weihe, Alexander, 1825–70, Sprogmand - Weiher, Adam, s. Weyher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ligesom Broderen Henr. Smith en Danmarks Krønnike, som Rørdam
mener at kunne paavise i et Krønnikehaandskrift, der behandler
Tiden fra Valdemar Atterdag til Christian III’s Død.
Rørdam, Historieskr. siden Reformationen S. 33.
Nyerup og Rahbek, Dansk Digtekunst I, 237 ff.
Ny kirkehist. Saml. I, 262. II, 200 f.
J. Paludan.
Weihe, Alexander, 1825-70, Sprogmand, var født i
Solmunde paa Østerø, Færøerne, 7. Febr. 1825 og Søn af Styrmand
og Kongsbonde Joh. Henr. W. (V.) og Sara Malena Antoniusdatter.
Efter sin Konfirmation 1839 blev han sat i Skomagerlære,
men hans Lærelyst, særlig i sproglig Retning, og Begavelse,
navnlig en glimrende Hukommelse, skaffede ham Støtte dels fra
Christian VIII, dels fra forskjellige Privatmænd, der i ham mente at
se en vordende «anden Rask», til i Kjøbenhavn at forberedes til
Studenterexamen. Forventningerne bleve dog sørgelig skuffede.
Han fik aldrig Examen og fjærnede efterhaanden alle fra sig ved
sin Forfængelighed og Trodsighed, i det han tillige tidlig begyndte
at komme paa Afveje. Mere og mere henvist til at leve af
Tiggeri og i sit Ydre lignende et Fugleskræmsel vedblev han dog
stadig at sysle med mange forskjellige Sprog, mest gjennem
Ordbøger, og kaldte sig selv «Professor» i alle Haande Sprog; men
hans Kundskaber vare ganske overfladiske. Foruden nogle
Smaating om Færøisk er hans eneste sproglige Arbejde en snurrig
«Dansk-latinsk Parlør, Orator Danico-Latinus» (1849), der, for saa
vidt den ikke er Plagiat, er fuld af Fejl. 1850 udgav han (med
en selvlavet Retskrivning) Ugebladet «Rivejærnet» og dettes
Fortsættelse «Menneskåvennen», mest indeholdende alle Haande
personlige Udfald. Ved denne Tid gik han over til Mormonismen og
skrev i Begyndelsen af 5oerne forskjelligt vedrørende den. 18. April
1855 blev han ved søndre Birk (Frederiksberg) borgerlig viet til
sin Trosfælle Marie Elisabeth Hansen (f. 11. April 1819). Senere
skal han dog atter være vendt tilbage til sin Barndoms Religion.
Paa Grund af tiltagende Drikfældighed sank han bestandig dybere
i al Elendighed og døde paa Ladegaarden 26. Jan. 1870.
Erslew, Forf. Lex. (Weyhe).
Dagens Nyheder 1870 Nr. 36.
Dagbladet 1870 Nr. 31.
Folkets Avis 1870 Nr. 32.
Illustr. Folkeblad 1870 Nr 76.
A. Abrahams, Minder fra min Barndom og tidl. Ungdom S. 88 ff.
Vilh. Thomsen.
Weiher, Adam, s. Weyher.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>