- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
365

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Weilbach, August, 1813–68, Gartner - Weilbach, Philip, 1834–1900, Akademisekretær og Kunsthistoriker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Weilbach, August, 1813—68, Gartner, var født 23. Nov. 1813
og Søn af Sejl-, Flag- og Kompasmagermester i Kjøbenhavn Johan
Philip W. (f. 12. Nov. 1770 d. 28. Juli 1836). W. var først i
Urmagerlære, men denne Vej maatte han opgive paa Grund af en
Øjenskade, og efter at have været kort Tid i et Handelsgartneri
blev han i April 1830 Elev i Botanisk Have under botanisk
Gartner Mørch. I 1832 indtraadte han i den af denne oprettede
Læreanstalt for vordende Kunstgartnere og tog i 1834 Afgangsexamen
med Udmærkelse. 1834—36 var han Elev i Fredensborg Slotshave
under Slotsgartner R. Rothe, og i 1835 underkastede han sig
Kunstgartnerexamen. 1836 blev han første Medhjælper i Botanisk Have,
1839—42 foretog han med offentlig Understøttelse en Rejse i
England og arbejdede de to første Aar i Horticultural Society’s Gården
under Professor Lindley og Overgartner Munro. Han hjemsendte
i disse Aar flere værdifulde Samlinger af Frø og Planter til den
botaniske Have i Kjøbenhavn. I April 1842 blev han hjemkaldt
for at ansættes som Undergartner i Botanisk Have, og i Februar
1843 blev han efter Mørchs Død udnævnt til Botanisk Gartner.
Med al den Iver, Energi og Uegennyttighed, som var ham egen,
arbejdede han for Forbedring af den botaniske Have, og det
lykkedes ham i de 25 Aar, han stod som Leder, at højne dens
Stilling blandt de evropæiske botaniske Haver. Han var Medlem
af den i 1860 nedsatte Komité for den botaniske Haves Flytning,
men skjønt han meget ønskede Flytningen, faldt det ikke i hans
Lod at forestaa denne, der først kom til Udførelse i Begyndelsen
af Halvfjerdserne. Han var 1842—54 Medlem af Bestyrelsen for
den forstbotaniske Have ved Charlottenlund, som skylder ham
mange af dens sjældne Træer og Buske. W. var Medstifter af den i
1857 oprettede «Gartnernes Hjælpeforening» og var denne Forenings
Formand indtil sin Død, 11. Maj 1868. — 3. Nov. 1850 ægtede
han Marie Caroline Mathilde Harder (f. 8. Maj 1819 d. 1. Avg. 1903),
Datter af Bagermester Niels H. i Jyderup.

L. Helweg.

Weilbach, Philip, 1834—1900, Akademisekretær og
Kunsthistoriker, var født i Usserød 5. Avg. 1834 som Søn af Fabrikør
ved Usserød Værk, Justitsraad Johan Philip W. (f. 1786 d. 1856) og
Martha Chrestence f. Muus (f. 1794 d. 1866). Efter at have taget
Studenterexamen 1852 og Filosofikum drev han æsthetiske og
kunsthistoriske Studier og skrev i Blade og Tidsskrifter en Del Artikler,
hvoraf et Udvalg senere blev optrykt i «Kunst og Æsthetik» (1870);

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0367.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free