- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
378

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Weldingh, Christian, 1728–1801, Præst - Wellejus, Lago, s. Vedel - Wellendorf, Hans Christian Eggert, 1791–1859, Forstmand - Velschow, Hans Mathias, 1796–1862, Historiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at han havde oversat det fra Galaterbrevet til Enden. Han er
den første, der har oversat Salmer for Finnerne. Gunnerus fandt
ikke Behag i ham og beskyldte ham for Gjerrighed. Gift med
Birgitte Margrethe Angell (d. 1773), Datter af Albert A., Provst og
Sognepræst til Vadsø, og Elisabeth Christine f. Paus.

D. Thrap, Bidrag t. d. norske Kirkes Hist. i 19. Aarh. II, 235-58.

D. Thrap.


Wellejus, Lago, s. Vedel.


Wellendorf, Hans Christian Eggert, 1791-1859, Forstmand.
W. blev født 1. Dec. 1791 i Wellingdorf ved Kiel; Faderen var
Gjæstgiver, men døde omtrent samtidig med, at Sønnen blev født,
og da Moderen, der atter havde ægtet en Gjæstgiver, vilde tvinge
sin Søn til at blive Skolelærer, lod han sig 15 Aar gammel optage
i Feltjægerkorpset, til hvilket Forstundervisningen i Kiel var
knyttet. 1812 blev han Kandidat og strax efter ansat ved Sorø
Akademis Skovvæsen; 1821 blev han forflyttet til Viemose Skov ved
Petersgaards Distrikt, hvor han med J. G. Müller (XI, 590) som
foresat særlig skulde lede Hasselskovens Drift. 1827 blev han ansat
som Skovrider paa Ods Herreds Distrikt og bestyrede det derefter
med megen Dygtighed, indtil han døde 2. Juni 1859; særlig
Fortjeneste har han indlagt sig ved sin Udhugning af Bevoxningerne.
Desuden virkede han som Lærer for talrige unge Forstmænd, havde
Sæde i flere vigtige Skovbrugskommissioner og var en dygtig
Landmand samt Sandflugtskommissær; 1844 blev han udnævnt til
Forstraad, 1851 til virkelig Justitsraad. W. var Svigersøn af G. C.
Ulrich og Svigerfader til H. C. Ulrich (s. ovfr. S. 72); hans Hustru,
Catharina Elisabeth Salome Ulrich (f. 17. Avg. 1783 d. 19. Juni 1853),
som han ægtede 7. Dec. 1821, var Enke efter Hans Friis Ivertsen.

A. Oppermann, Bidr. t. d. danske Skovbrugs Hist. 1786-1886.

A. Oppermann.


Velschow, Hans Mathias, 1796-1862, Historiker, var Søn af
Brygger og Snedkermester Christian V. og Catharine Marie f.
Krol-lerup.. Han fødtes i Kjøbenhavn 22. November 1796 og blev
dimitteret med Udmærkelse fra Metropolitanskolen 1815. Tre Aar senere
vandt han Universitetets Guldmedaille for en Afhandling om
Oprindelsen til det danske Rigsvaaben og Forandringen af det. Efter
at have taget theologisk Examen (1822) vandt han 1824
Videnskabernes Selskabs Guldmedaille for en Prisafhandling «Om
Myntens udvortes Tilstand i Danmark fra Knud den stores Tider

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:17 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/18/0380.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free