Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Velschow, Hans Mathias, 1796–1862, Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indtil den oldenborgske Stammes Regering»; 1831 disputerede han
for Magistergraden og rejste derpaa med offentlig Understøttelse i
Udlandet i to Aar. Efter at de af Fr. Rostgaard (XIV, 343)
testamenterede Midler vare voxede saa stærkt, at det var muligt med
deres Hjælp at oprette et Professorat, saaledes som det af ham
var bestemt, udnævntes V. 1833 til Professor i Historien og de
nordiske Antikviteter ved Universitetet. 1850 overgik Stillingen
som Professor Rostgardianus til at være en ordinær Professur. V.
besad som historisk Videnskabsmand ikke blot megen Lærdom,
men stor Skarpsindighed og Evne til kritisk Indtrængen. Hans
Afhandlinger vare kun faa i Tal, men de viste en udmærket Evne
til at stille det velkendte Kildestof i en ny Belysning. Den lille
latinske Opsats «Om Biskop Regner» (1825) var en tidlig
Anvendelse her hjemme af moderne Kildekritik; hans Afhandling «Om
Bryderne» og især Disputatsen om Hærvæsenet paa Valdemar
Sejrs Tid (Commentationis de institutis militaribus Danorum,
regnante Valdemaro secundo, pars prior, 1839) aabnede helt nye
Indblik i de gamle Tiders Samfundsforhold. Til overraskende
Resultater kom V. ogsaa i Universitetsprogrammet «Om Folkemængden
i Danmark i Midten af det 13. Aarhundrede» (1841). Den Udgave
af Saxo Grammaticus, som P. E. Muller havde forberedt, havde
V. paataget sig at fuldende, og 1839 kunde han udgive 1. Del,
men 2. Del, der indeholdt de udførligere Noter, udkom først 1858.
Den Mangel paa Energi og Initiativ, hvoraf V. led, viste sig i det
hele ved mange Forhold; han havde stor Vanskelighed ved at
blive færdig med et Arbejde, om det end, naar det omsider kom,
og saaledes ogsaa Udgaven af Saxo, indeholdt værdifulde
Undersøgelser. V. manglede ogsaa Fantasi og Liv, hvad der mærkedes
baade naar han holdt Forelæsninger og naar han skrev. Den
Grundighed, som han besad, blev let til Tørhed, hans Tanke
kunde med al dens Skarphed blive alt for snorret og regelbunden.
Paludan-Müller udtaler derfor, at «V.s Kombinationer, altid
skarpsindige, ere dog ogsaa nu og da fine og spidse indtil
Spidsfindighed».
V. skrev meget vægtige Afhandlinger om de slesvigske
Spørgsmaal, saaledes i de Antislesvig-holstenske Fragmenter (Hæfte 9)
«Udsigt over de Begivenheder, Forhandlinger og Overenskomster,
der have bestemt Hertugdømmet Slesvigs statsretlige Forhold til
Danmark og Holsten siden 1459» I, «Bemærkninger angaaende
det slesvigske Ridderskabs Oprindelse» (Nyt hist. Tidsskr. II) og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
