- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
471

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wexels, Wilhelm Andreas, 1797–1866, Præst - Wexelsen, Hans Leganger, 1755–1835, Etatsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Behandlingen af andre Digteres Arbejder var han mindre heldig, om
han end var Welhaven overlegen paa dette Gebet.

W. var en gjennempraktisk Natur, havde et sikkert Blik paa
Forholdene og kunde bruges til meget forskjellig Gjerning – fra
at examinere theologiske Kandidater til at skrive Love og bestyre
Hovedstadens Almueskolevæsen. Sin væsentligste Betydning fik
han som Prædikant, om end hans udmærkede Evner ikke traadte
frem gjennem en tilsvarende ydre Begavelse. Folketaler blev han
aldrig, men for de søgende Sjæle blev han til stor Velsignelse.
Hans Prædiken bevægede sig væsentlig om Gjenfødelsen og det
nye Liv, og han har her visselig i høj Grad rammet sin Tids
Tarv. Hans 2 Postiller læses fremdeles, og en mere folkelig
Opbyggelsesbog end hans «Andagtsbog for Menigmand» (1826) kan
man vanskelig finde. Noget lignende gjælder hans lille
Bibelhistorie (1830), der dog nu er fortrængt af nyere Arbejder. W.
vilde aldrig være andet end Præst, og han afslog det Bispeembede,
hvortil han 1848 næsten enstemmig valgtes.

W. blev gift 5. Nov. 1823 med Hedvig Elisabet Lund (f. 11. April
1801 d. 26. Marts 1830), Datter af Milter L., Forvalter ved Svelvigs
Glasværk, og Maren Brocher f. Wexels, hans Søskendebarn.

Avtobiografi i Skillingsmag. 1852 Nr. 1.
E. Mau, W. A. Wexels Liv.
T. Klaveness i Morgenbladet 1901 Nr. 620.
A. C. Bang i Dagsavisen 29. Marts 1897.

D. Thrap.


Wexelsen, Hans Leganger, 1755-1835, Etatsraad, var Søn
af Wexel Hansen (f. 1715 d. 1790), der døde som Sognepræst til
Nannestad, og Anna Louise f. Leganger og blev døbt 13. Febr.
1755. Han blev Student fra Christiania Skole 1771 og theologisk
Kandidat 1776. Han virkede derefter som Korrespondent ved
grønlandske, islandske, færøske og finmarkske Handel, var 1780-83
2. Kopist i Rentekammerets fynske Kontor og blev 1787 Sekretær
ved den islandske Handels Realisationskommission. 1790 blev han
3. Administrator ved den grønlandske Handel og 1793 Medlem af
Kommissionen angaaende den islandske, færøske, grønlandske og
finmarkske Handel. 1804 blev han Justitsraad og 1805 Medlem af
Direktionen for den almindelige Enkekasse. I en lang Aarrække
var han Privatsekretær hos Grev C. D. F. Reventlow.

I 1804 traadte W. som Kommissionær for Staten ind i det
store Peschierske Handelshus (XIII, 9 ff.), og i denne Egenskab
blev han mod Slutningen af 1808 sendt til Norge som Regeringens
Agent med det specielle Hverv at redde den norske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0473.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free