- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
472

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wexelsen, Hans Leganger, 1755–1835, Etatsraad - Wexschall, Frederik Thorkildsen, 1798–1845, Violinist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Trælasthandel. Fornemmelig arbejdede han i 1809 i Distrikterne langs Kysten
af Bratsberg og Nedenæs Amter, hvor ogsaa Kjøbmand Hans
Møller i Porsgrund var Mellemmand. Rigelig udstyret med
Bankosedler fra Seddelfabrikken i Altona afsluttede W. her med
Kjøbmænd og Brugsejere betydelige Handeler, hvilke for at dække
Regeringen gik i Peschiers Navn. Men hvor velmente end disse
Forretninger vare saa vel fra Regeringens som fra dens Agents Side,
opnaaedes ikke den tilsigtede Gavn. De større Handelshuse
indlod sig nemlig ikke i nogen saadan Forbindelse, saaledes at
Operationerne hovedsagelig kom til at foregaa med de Jærnværksejer
og Trælasthandlere, der sad i mindre Virksomhed. Derigjennem
opstod der senere meget indviklede Forhold, som voldte Deltagerne
Tab og alskens Vanskeligheder. Forskjellige Omstændigheder
medvirkede til, at Regeringen, hvad der ikke var beregnet, blev den
vindende Part, medens dens Skyldnere led meget under Trykket
af de paatagne Forpligtelser. Huset Peschiers Fordringer paa norske
Handelshuse overførtes efter 1819 til den norske Stat. Men kun
en ringe Del deraf viste sig at være erholdelige.

W.s Sendelse til Norge fik derimod en anden, baade i
politisk og økonomisk Henseende betydningsfuld Eftervirkning for hans
Fødeland. Han iagttog under sit Ophold i Norge de bedrøvelige
Følger af den Afspærringspolitik, som Frederik VI havde sat i Gang
over for Englænderne efter 1807. Han forstod tillige den
Indflydelse, som dette havde paa den offentlige Mening, navnlig derved,
at der under det økonomiske Tryk opvoxede en stærk Stemning
for at se Norge forenet med Sverige. W. gav sine foresatte en
korrekt Fremstilling af disse Forhold, og derved lykkedes det at
opnaa en Eftergivenhed fra Kongens Side, som bl. a. ledede til at
aabne den saakaldte Licensefart for den norske Handelsflaade.
Jac. Aall omtaler W. som Regeringens «kloge og agtpaagivende
Handelsagents og kalder ham i sidstnævnte Anledning «en stille,
men skarp Iagttager». W., der 1830 var bleven Etatsraad, døde
17. April 1835 i Kjøbenhavn.

Jac. Aall, Erindringer.
Marcus Rubin, 1807-14.
Yngvar Nielsen, Grev J. C. H. Wedel Jarlsberg I.
Bobé, Efterladte Papirer fra den Reventlowske Familiekreds IV, 283.

Yngvar Nielsen.


Wexschall, Frederik Thorkildsen, 1798-1845, Violinist,
var født i Kjøbenhavn 9. April 1798. Faderen, en norsk Bondesøn,
der skrev sig Johannes Thorkildsen Wexsal, var den Gang

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0474.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free