- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
493

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Whitte, Hans Kofod, 1810–94, Filolog og Skolemand - Whitte, Johan, 1717–75, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kollegium 1831-36. Sin filologiske Embedsexamen tog han i
April 1835 og et Aar derefter den praktiske Prøve. Allerede som
Student virkede han som Lærer i Borgerdydskolen paa
Christianshavn (1832-37); siden blev han i Juli 1837 konstitueret Lærer
ved Metropolitanskolen og ansat som Adjunkt smstds. i Dec. s. A.
1838 disputerede han for Magistergraden over en med Flid og
Dygtighed udarbejdet antikvarisk-historisk Afhandling «De rebus
Chiorum publicis ante dominationem Romanorum», hvortil han
senere føjede en ny Afhandling «De scriptoribus antiquis Chiis»
(Kbhvn. 1841). I Nov. 1838 blev han Overlærer ved Slagelse lærde
Skole, forflyttedes der fra i Maj 1844 til Rønne som Rektor for
den derværende lærde Skole, der under hans Rektorat i 1852 blev
forandret til en højere Realskole, og kom endelig i Avg. 1857 som
Rektor til Randers lærde Skole; her virkede han, hædret med
Titel af Professor siden 1858, indtil han entledigedes i Sommeren
1885. Siden den Tid levede han for det meste i Kjøbenhavn
indtil sin Død, som indtraf 26. Febr. 1894. Han ægtede 29. Sept.
1838 i Kjøbenhavn Komtesse Eleonore Henriette Catharine Scheel
(f. 28. April 1814 d. 18. Marts 1878), Datter af Lensgrev Christen
Scheel til Gammel Estrup. Han var en dygtig og human
Skolemand og en flink Filolog. Foruden ved de ovennævnte Arbejder
og en Afhandling «Enarrationes, defensiones, emendationes aliquot
locorum scriptorum Romanorum» i «Opuscula philologica ad
Madvigium missa» (Kbhvn. 1876) har han især gjort sig fortjent ved en
dygtig kritisk Textudgave af «Cæsaris libri de bello Gallico», som
udkom første Gang i Kjøbenhavn 1844 og senere i flere nye
Oplag; til den sluttede sig et Par Skoleprogrammer fra Rønne
1847-48 med Kollationer af et Par for øvrigt temmelig værdiløse
kjøbenhavnske Haandskrifter til Cæsars Værk. Et ærligt Arbejde,
men mindre heldigt i Sprog og Form, var hans danske metriske
Oversættelse af Terentius’ Komedier, som efter at være
fremkommen i Skoleprogrammer fra Randers 1858 ff. blev udgivet i 2 Bind
(Randers 1862-63). Desuden har han udgivet enkelte Skolebøger,
deriblandt et Par i sin Tid meget benyttede til Undervisningen i
Hebraisk (Hebr. Sproglære 1842, Analyse til Genesis 1843).

Hundrup, Lærerstanden ved Randers lærde Skole.
Program fra Randers lærde Skole 1894.
Erslew, Forf. Lex.

M. Cl. Gertz.


Whitte, Johan, 1717-75, Præst, fødtes i Manger 19. Marts
1717 og var Søn af foran nævnte Mag. Hans W. i hans første

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0495.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free