- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
539

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wied, Gustav Johannes, f. 1858, Forfatter - Wied, Hans, 1761–1844, herrnhutisk Biskop - Wiedewelt, Johannes, 1731–1802, Billedhugger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sikre Iagttagelser, som han i sit brogede Liv har faaet rig
Lejlighed til at samle, og der kan være ægte Natur i hans Personer
og god og varig Kunst i hans Skildringer. I sit Sind er han
egentlig godlidende, og i sin Grundmoral næppe saa langt fra sine
Forfædre. Hans Frisprog stammer for en Del fra hans Had til
Skabagtighed; den retter han sin Satire imod. Hans Idealpersoner
ere Folk med et godt Hjærte, dygtige og kraftige, grove i Munden,
med Lyst til at forarge Bedsteborgerne, saaledes navnlig Knagsted,
men ogsaa en Række Kvinder som den gamle Baronesse i «Slægten»
o. fl. Ikke for intet er Dickens en af hans Yndlingsforfattere;
han minder ikke saa sjælden om ham i sit Syn, i sin Modvilje
og i sine Personer (som Thummelumsen). – W. ægtede 1893 Alice
Tutein (f. 7. Juli 1869), Datter af F. C. F. Tutein (XVII, 577) og
J. C. f. Ørtoft.

Niels Møller.


Wied, Hans, 1761-1844, herrnhutisk Biskop, var Søn af
Urmager Matthias W. og Margrethe f. Jensen. Han blev født i
Satrup i Sundeved 12. Febr. 1761 og rejste 1780 som
Urmagersvend til Herrnhut. Der lærte han Guldsmeddehaandværket og
traadte 1786 i Menighedens Tjeneste som «Brüderpfleger» i
Kleinwelke, senere i Herrnhut og Niesky. 1790 blev han sendt som
Missionær til Surinam, men 1810 kaldt tilbage. Efter sin
Hjemkomst blev han Medlem af Brødremenighedens Tilsynsraad, den
saakaldte Unitets-Ældste-Konferens i Herrnhut, og 1825 herrnhutisk
Biskop. Han døde 7. Marts 1844. En ældre Broder af ham var
herrnhutisk Missionær i Dansk Vestindien. En Række Breve til
H. W. fra 1813-34, navnlig omhandlende Grundtvig og hans
Kirkekamp, ere offentliggjorte i Kirkehist. Samlinger 4. R. VI,
212 f. 424 f.

Nachrichten aus der Brüdergemeinde (1844) S. 402 f.
Kirkehist. Saml. 4. R. VI, 211 ff.

Fr. Nielsen.


Wiedewelt, Johannes, 1731-1802, Billedhugger, var født i
Kjøbenhavn 1. Juli 1731 og Søn af nedennævnte Just W. Faderen
maa tidlig have faaet Øje for sin Søns kunstneriske Begavelse,
thi allerede som Dreng blev W. sat i Lære hos den italiensk
fødte Historiemaler Miani. Da denne imidlertid forlod
Kjøbenhavn 1745, tog Just W. sig selv af Sønnens videre Uddannelse
samtidig med, at han lod ham besøge det ældre Kunstakademi,
hvor W. rimeligvis har tegnet og modelleret under Petzold. Tidlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0541.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free