Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Viertel, Johan Carl Frederik, 1772–1834, Portrætmaler - Wif, Olaus, Medaillør - Viffert, Axel Tønnesen, –1580, til Axelvold, Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paavirket. — Han var først gift med Christiane Sofie Munck, fra
hvem han blev separeret 12. Juli 1815. 17. Marts 1820 ægtede
han Eleonore Hendriette Kyse (Kyhse) (f. 1786 d. 1873).
Weilbach, Nyt dansk Kunstnerlex.
F. Beckett.
Wif, Olaus, Medaillør, var født i Norge og uddannede sig
som Stempelskærer i Dresden, hvor han udførte flere Medailler,
bl. a. i Anledning af Kurfyrsten af Sachsens Bryllup. I Aaret
1720 vendte han tilbage fra Tyskland, udførte 1723 Adversstempelet til
en i Anledning af Prinds Frederiks (senere Frederik V’s) Fødsel
præget Medaille og end videre samme Aar begge Stemplerne til en
Medaille til Kongsbergs Sølvværks 100 Aars Jubelfest. Kort Tid
derefter døde han. Hans faa Arbejder have ikke synderlig Betydning
i kunstnerisk Henseende.
Weilbach, Nyt dansk Kunstnerlex.
P. Hauberg.
Viffert, Axel Tønnesen, —1580, til Axelvold, Rigsraad,
var Søn af Tønne Tønnesen V. til Brolykke og Christence Jensdatter
Ulfstand. Han nævnes første Gang 1551, var i Aarene
1558—59 Hofsinde og tillige Kongens Kammertjener. Som saadan
blev han benyttet til en Sendelse til England. 1559 tog han
Afsked fra Hove, i det han fik Ønnestad og Strø Len i Pant, og
25. Febr. 1560 holdt han i Nyborg Bryllup med Anne Andersdatter
Lindenov, der tilførte ham den Skaanske Hovedgaard Alnerup;
Kongen gjorde Brylluppet. Samme Aar fik han sit første større
Len, Landskrone, hvorimod Ønnestad og Strø indløstes fra ham
1563, men Aaret efter fik han Svaløf Len i Pant, som han beholdt
uafløst sin Livstid. Under Krigen gjorde han Tjeneste dels som
Proviantmester, dels som Ritmester. I Sept. 1565 skulde han
sammen med Sten Bille (II, 242) som Øverste anføre de skaanske
Bønder paa et Tog ind i Sverige; men Toget mislykkedes
fuldstændig, i det Bønderne løb fra hverandre. 1567 sendtes han til
Ditmarsken og andensteds for at hverve Tropper, og 1569 skikkedes
han til Norge for at undersøge Forholdene i Akershus Len.
For øvrigt var han alt 1565 bleven forflyttet som Lensmand fra
Landskrone til Riberhus, og her fra kom han 1571 til Nyborg, som
han beholdt til 1579, var saa et Aar Lensmand paa Aalborghus,
til han kort før sin Død fik Malmøhus. O. 1574 fik han Sæde i
Rigens Raad, og som saadan var han 1578 i Norge for at sidde
Retterting. Foruden Alnerup ejede han Part i Ørup, som var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>