- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
116

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vittinghof (kaldet Scheel), Frederik Baron, 1624-91, Overhofmester

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et Universitet; men senere gik han Officersvejen og lagde sig efter
Ingeniørvidenskab, særlig Vandbygningskunst. Allerede før 1634
var han Digegreve i Nordgosherred og ydede under Stormfloden
s. A. saa store Tjenester, at Kong Christian IV, der satte megen
Pris paa ham, skjænkede ham skattefrit 20 Demat Marskjord og
ofte opholdt sig i hans herskabelige Hjem, det Wittemackske Hus
i Bredsted. I de følgende Aar var W. optagen af Inddigningsforsøg
langs den slesvigske Vestkyst og udarbejdede 1640 paa
kongelig Befaling et Kort over samme, der endnu er til og gjør
ham megen Ære. Men samtidig var han Officer i den danske
Hær. 1645 nævnes han som Kapitajnlieutenant i Claus Ahlefeldts
Livregiment, og s. A. deltog han med Heltemod i Rensborgs Forsvar.
I Aarene op til Krigen 1657 nævnes W. snart som Kapitajn,
snart som Bygningsinspektør, Digegreve og Ingeniør, og der
betroedes ham mange forskjellige Hverv. 1658 blev han Adjudant
hos Feltmarskal Eberstein, forfremmedes hurtig til Major og
udnævntes som kyndig Ingeniør i Nov. 1659 til Generalkvartermester
ved dennes Korps. Ved Overgangen til Fyn 4. Nov. ledede han
Ebersteins anden Baadtransport og sendtes senere til Kongen for
at underrette ham om Fyns Erobring. Efter Freden og
Hærreduktionen blev W. Oberst for et Landregiment i Hertugdømmerne,
og 1666 kaldes han Generalkvartermester, Digegreve og Landfoged
i Bredsted samt Oberst. Ogsaa i dette Tidsrum anvendtes han
ved forskjellige Fæstnings- og Vandbygningsanlæg. 1674 udnævntes
han til Kommandant i Frederiksort og i Juli 1675 til Kommandant
i Rensborg, hvor han døde 13. Febr. 1676. Hans Lig førtes til
Flensborg og bisattes i den Wittemackske Familiebegravelse i Vor
Frue Kirkes Kor. — W. var gift 1. med Teisa Brun (f. 1627 d. 1662),
Datter af kongl. Landfoged i Ditmarsken Nicolai B., og 2. med
Margareta Steinmann, Datter af Amtsskriver Jacob S. i Steinburg.

O. H. Moller, Geneal. Tabelle und Nachrichten (Flensborg 1774).
Eberstein, Kriegsberichte.
Hist. Tidsskr. 6. R. I, 37 ff.

P. Lauridsen.

Vittinghof (kaldet Scheel), Frederik Baron, 1624—91,
Overhofmester, var født paa Godset Autzen i Kurland 2. Febr. 1624.
1654 blev han ansat som Hofjunker ved det danske Hof, blev
1660 Kammerjunker, s. A. Kammerherre og næste Aar «ældste
Kammerherre»; ved Siden af denne sin Hofstilling var han 1657
bleven Ritmester i Oberst Ecksteins Regiment i Norge, der s. A.
stod i Baahus Len. 1660 udnævntes han til Raad og Landdrost i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free