- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
117

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vittinghof (kaldet Scheel), Frederik Baron, 1624-91, Overhofmester - v. Witzendorff, Frederik August Vilhelm, 1737-1810, Landkansler - v. Witzleben, Adam Levin, 1688-1745, Gehejmekonferensraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Pinneberg og kjøbte Aaret efter Herregaarden Eskebjærg paa Fyn.
Da Prinsesse Ulrikke Eleonore 1680 blev gift med Kong Carl XI
af Sverige, fulgte han hende som Gouvernør for hendes Hofstat
og udnævntes senere til hendes Overhofmester, hvilken Stilling han
beklædte til 1684; 1680 havde han faaet Eskebjærg oprettet til
Baroni under Navnet Schelenborg, kjøbte 1685 Knabstrup og Holbæk
Slot, 1687 Birkholm (Løvenborg) og 1690 Brolykke paa Fyn, hvilke
Godsers Tilliggende, særlig Knabstrups, han betydelig forøgede ved
Kjøb og Mageskifte. V., der 1684 havde faaet det hvide Baand,
døde i Kjøbenhavn 7. Maj 1691, hans Hustru Eleonore Marie
Sehested (f. i Meklenborg 1630) paa Birkholm 4. Juni 1696. Deres
store Besiddelser gik over til Datteren Sophie Charlotte, gift med
Baron Schack Brockdorff (III, 103).

Mumme, St. Knuds Kirke i Odense S. 295 ff.
Lunn, Knabstrup S. 67 f.

C. E. A. Schiller.


v. Witzendorff, Frederik August Vilhelm, 1737-1810,
Landkansler. Han var Søn af sachsisk Oberstlieutenant Friederich
Wilhelm v. W. og Eleonore Louise Elisabeth f. v. Witzendorff og
fødtes 1. Jan. 1737 i Colditz i Sachsen, studerede i Gøttingen i
halvfjerde Aar og erhvervede her den juridiske Doktorgrad, traadte
derefter 1756 som Hofjunker i dansk Tjeneste, fik 1758 Ansættelse
som Avskultant ved Regeringen i Glückstadt og var den første,
som underkastede sig den i Overrettens Instrux af 1756 foreskrevne
Kundskabsprøve. 1762 blev han Regeringsraad og senere Landraad.
Ved den holstenske Landrets Henlæggelse til Glückstadt
blev han i Maj 1779 udnævnt til lærd Raad ved samme. 1777 fik
han Kammerherrenøglen. 1783 blev han beskikket til Medlem af
Appellationsretten i Rantzau, 1795 blev han Vicekansler ved
Regeringen i Glückstadt og Landkansler i Hertugdømmerne; fra disse
Stillinger traadte han 1803 tilbage med sin fulde Gage i Pension
og fik samtidig det hvide Baand. Han døde 3. Juli 1810. W. var
gift med Margrethe Sophie Brockenhuus-Løvenhielm (f. 1744 paa
Sellebjærg, d. 28. Febr. 1830 i Altona), Datter af Ritmester Casper
Christopher B.-L. og Sophie Magdalene f. Rauch. Samtidige fremhæve
W.s fremragende juridiske Kundskaber og fornemme Personlighed.

Kordes, Schlesw.-Holst. Schriftstellerlex.

Louis Bobé.


v. Witzleben, Adam Levin, 1688-1745, Gehejmekonferensraad,
var Søn af Overjægermester og Landdrost i Delmenhorst

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free