- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
179

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Worm, Jacob Pedersen, 1642-93 (?), Præst og Satiriker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Worm, Jacob Pedersen, 1642-93 (?), Præst og Satiriker,
var en Søn af Præsten Peder Jacobsen W. i Kirke-Helsinge ved
Slagelse (f 1668) og Anna Heichens fra Flensborg, men hørte ikke
til den bekjendte og ansete Wormske Slægt. W. blev født 8. Dec.
1642 og dimitteret fra Slagelse Skole 1663. Tidlig udmærkede han
sig ved Begavelse og Lærelyst; i en lang Række Kollegiedisputatser
behandlede han bl. a. den moderne Cartesianske Filosofi, til
hvilken han dog nærmest forholdt sig afvisende, og efter Aaret i
Forvejen at have taget theologisk Examen blev han Magister 1667
og holdt Takketalen paa hebraiske Vers. Flere Gange prædikede
han paa Latin for den lærde Frederik III, ligesom han i et (utrykt)
Skrift «Jus regium vocandi pastores» forsvarede Kaldsrettens Overgang
fra Menighederne til den enevældige Konge. Den ærgjerrige
Mand kunde da med Føje vente sig en glimrende gejstlig Løbebane,
og til en Begyndelse fik han ogsaa 1669 Exspektance paa
det theologiske Lektorat i Viborg med Tillæg af Sognekaldet Nørbæk,
ønderbæk og Lesten. Men her begyndte W.s Skuffelser.
Lektoratet blev mod Forventning ikke ledigt i hans Tid, og 1671
maatte han tage til Takke med det ringe og sletlønnede Rektorembede
i Slangerup, hvor hans Faders forrige Kapellan, Salmedigteren Thomas
Kingo, gift med hans Stifmoder (IX, 172), var
Sognepræst og hans nærmeste foresatte. Med denne myndige
Mand synes den forfængelige og urolige W. snart at være kommen
i Strid, og ikke mindre end 6 Aar maatte han holde ud i sin
ubehagelige Stilling. Her begyndte han at give sin Misfornøjelse
Luft i Satirer og personlige Angreb, og bedre blev det ikke, da
han 1677 paa en rimet Ansøgning forflyttedes til Graabrødre Sogn
i Viborg, hvormed han synes at have forbundet det ham tidligere
lovede Nørbæk Kald. Begge Embeder vare bestemte til at lægges
ind under Lektoratet, som han vel altsaa har beholdt Exspektancen
paa. Men foreløbig vare Indtægterne ogsaa her utilstrækkelige, især
da W. maatte skaffe sig den svagelige Formands Afstaaelse paa
Graabrødre Sogn ved at ægte hans ganske unge Datter, Abel
Andersdatter Achton.

Som Prædikant var W. meget søgt, ikke mindst fordi han i
sine Prædikener lod indflyde dristige sociale og politiske Allusioner,
og hans Satirer løb Landet rundt, især mellem hans Embedsbrødre.
Hvor almindelig religiøs-moralsk Satire end havde været hos os, var
Satirens Anvendelse paa offentlige og politiske Forhold dog noget
ganske nyt. Vistnok havde W. fra først af intet hellere ønsket,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:18 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/19/0269.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free