- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
399

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ørsted, Hans Christian, 1777-1851, Fysiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

videmskabelige Arbejde, skulle vi gaa over til Omtalen af andre
beslægtede Sider af hans Virksomhed.

Ø., som endelig 18. Juli 1817 blev udnævnt til Professor
ordinarius ved Universitetet, var bestandig ivrig for at udbrede
Kjendskab til Naturlæren, ogsaa uden for de studerendes Kreds. I
den Tanke udsendte han 16. Okt. 1823 en Opfordring til at stifte
et Selskab med dette Formaal. Skjønt Sagen næppe fandt den
Tilslutning, som Ø. havde ventet, konstitueredes Selskabet dog
26. Marts 1824 med daværende Kronprins Christian Frederik, senere
Kong Christian VIII, som «Patron». Dette Selskab, som endnu
virker, nærmest gjennem Foredrag, skulde efter Ø.s oprindelige
Tanke desuden fremme industrielle Foretagender og Undersøgelser
samt støtte de unge, der søgte teknisk Uddannelse. Ø. blev,
som naturligt var, Selskabets «bestandige» Direktør. Der manglede
dog baade personlige og pekuniære Kræfter til at gjennemføre
Ø.s Plan. Men derpaa bødedes nogenlunde ved Oprettelsen af
den polytekniske Læreanstalt. Ursin (XVIII, 109) indgav 1827 til
Kongen et Andragende om Oprettelse af en polyteknisk Skole.
Om denne Sag blev Universitetets Erklæring forlangt; det derom
nedsatte Udvalg, i hvilket Ø. var Sjælen, foreslog at give den
paatænkte Skole en mere videnskabelig Karakter end oprindelig
paatænkt. Efter at de store økonomiske Vanskeligheder vare
overvundne, stiftedes Læreanstalten 27. Jan. 1829. Ørsted blev dens
første Direktør, og ham skyldes for en stor Del den Anseelse, den
efterhaanden har vundet, og den Aand, hvori den er ledet.

Ø.s Forelæsninger vare stærkt prægede af hans hele Personlighed
og af hans Fremhæven af Aandens og Naturens Enhed; de
øvede ogsaa en betydelig Tiltrækning paa Tilhørerne. Hans
oprindelige Plan at give en samlet Fremstilling af Naturlæren blev
afbrudt, da han kom ind paa experimentale Arbejder; efter at
han havde opdaget Elektromagnetismen, udviklede denne Side af
Videnskaben sig saa stærkt og hurtigt, at det vanskelig lod sig
gjøre at give et samlet Billede af den. Kun den mekaniske Del
af Naturlæren fik han færdig; den er udgivet flere Gange i
forskjellig Skikkelse, første Gang 1809, sidst af C. Holten 1859, Den
fortjener endnu bestandig at læses, især for de udførlige indledende
Afsnits Skyld. I alt, hvad han skrev, ofrede han Formen og
Sproget stor Opmærksomhed; han har dannet en Mængde nye
Ord, af hvilke ikke faa ere gaaede over i Sproget, f. Ex. Ilt, Brint,
Vægtfylde, Rumfang, Afskygning, Affatter. Hvor stor en Vægt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0489.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free