- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
Zeuthen, Hieronymus Georg, f. 1839, Mathematiker

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   
298

Zeuthen, Hieronymus Georg,

f. 1839, Mathematiker. Z. er født 15. Febr. 1839 i Grimstrup ved Varde og Søn af ovennævnte Præst F. L. B. Z. Sin første Undervisning fik Z. i Hjemmet, hvis Religiøsitet gav ham sit Præg for hele Livet. Senere, da Faderen blev Præst i Sorø, kom han i 1849 ind i den lærde Skole der. Allerede i Skoletiden havde Mathematikken tiltrukket sig hans Interesse herved har det maaske ikke været uden Betydning, at han kunde dele denne Interesse med en Skolekammerat, den senere Professor i Mathematik, Julius Petersen. I 1857 blev Z. dimitteret fra Sorø, og Aaret efter underkastede han sig den filosofiske Prøve. Strax efter Studenterexamen havde han valgt Mathematikken til Studiefag. Paa den polytekniske Læreanstalt lærte han hos Kolling den højere Mathematiks Elementer efter Ramus’ Lærebøger, ved Universitetet fulgte han Jürgensens og Steens Forelæsninger, og ved Siden heraf studerede han den ny Litteratur paa Geometriens Omraade, især Chasles’ og Salmons Arbejder. I 1862 tog Z. Magisterkonferens, og Aaret efter satte et Rejsestipendium ham i Stand til at rejse til Paris og fortsætte sine Studier hos Chasles selv. Den personlige Berøring med denne fremragende Videnskabsmand har i flere Retninger sat Spor i Z.s videnskabelige Produktion. Da Krigen med Tyskland udbrød, vendte Z. i April 1864 hjem for at aftjene sin Værnepligt som Ofricersaspirant i Artilleriet. Krigen endte dog, før Uddannelsen var færdig. Rejsen til Paris og Krigen havde afbrudt Z.s Undervisningsvirksomhed, og da der hengik nogen Tid, inden der atter bød sig Lejlighed til at gjenoptage denne, fik han Ro til med Kraft at fremme de Undersøgelser vedrørende Systemer af Keglesnit, som han under Paavirkning af Chasles allerede havde paabegyndt i Paris. Resultaterne samlede han i en Doktordisputats, som han forsvarede i Slutningen af 1865.

Allerede i Studietiden havde Z. publiceret forskjellige mindre Undersøgelser i «Mathematisk Tidsskrift», der var begyndt at
299
udkomme i 1859. Nu fulgte i Aarenes Løb en rig videnskabelig Produktion, dels i Form af Afhandlinger spredte i inden- og udenlandske Tidsskrifter, dels i Form af større Værker. Hele denne Produktion gaar vel i højst forskjellige Retninger inden for Mathematikken, men man kan dog skjelne mellem to Hovedretninger, karakteriserede ved Ordene: Antalgeometri og Mathematikkens Historie. For begges Vedkommende kan man spore Paavirkningen fra Chasles, en af Grundlæggerne af den antalgeometriske Methode og Forfatteren til «Aperçu historique». Disputatsen var det første af de antalgeometriske Arbejder; de fleste andre af disse ere fremkomne i den første Halvdel af den Tid, der siden er forløbet, medens de historiske hovedsagelig tilhøre den sidste Periode.

Ved sine antalgeometriske Undersøgelser har Z. paa den ene Side givet et meget væsentligt Bidrag til Udarbejdelsen af Antalgeometriens Methode, til Udformningen af de forskjellige Korrespondanceprincipper osv.; paa den anden Side har han benyttet det udformede mathematiske Instrument til omfattende Undersøgelser af det Stof, der lader sig behandle med det. Ved Stofvalget gør der sig her en ejendommelig æsthetisk Sans gjældende, i det de antalgeometriske Methoder med Forkjærlighed anvendes paa Saadanne Omraader, hvor de fremkomne Antal blive smaa; dette er Aarsagen til de fundne Resultaters geometriske Interesse og deres Elegance. Som en af de smukkeste af disse Afhandlinger kan nævnes den om Fjerdegradskurvernes Udseende; man vil i Poggendorffs Biographisch-litterarisches Wörterbuch finde en fuldstændig Fortegnelse over Z.s Arbejder. En samlet, systematisk Fremstilling af Antalgeometrien har Z. endnu kun leveret mundtlig, i Forelæsninger; men en Bog derom er stillet i Udsigt i Forbindelse med Z.s Artikel «Abzählende Methoden» i «Encyklopaädie der mathematischen Wissenschaften». Maalet for Z.s Studier af Mathematikkens Historie har, udtrykt i faa Ord, været at faa et Overblik over de mathematiske Hovedtankers Udviklingshistorie. For med rette at kunne vurdere de Methoder, hver Tid har anvendt, er det da nødvendigt taalmodig at arbejde sig ind i Datidens Viden, Tænke- og Udtryksmaade. Medens Z., hvad det filologiske, biografiske og bibliografiske angaar, støtter sig til andre Forskere, viser han en ubetinget Originalitet, hvad den mathematiske Vurdering af de forskjellige Tiders Frembringelser angaar. Det første større historiske Arbejde var «Keglesnitslæren i Oldtiden» (1885). I 1893 udkom i. Del af «Forelæsninger over
300
Mathematikkens Historie», omhandlende Oldtiden og Middelalderen, medens 2. Del, der udkom 1903, behandler det 16. og 17. Aarhundrede.

Z. kan ikke alene se tilbage paa en rig videnskabelig Produktion, men ogsaa paa en omfattende Virksomhed som Universitetslærer. Før 1871 var der ved Kjøbenhavns Universitet to «Professores matheseos», som delte Mathematikken og Astronomien imellem sig. Studiet af Mathematikken havde siden Oprettelsen af den polytekniske Læreanstalt 1829 og den militære Højskole 1830 taget et saadant Opsving her hjemme, og den mathematiske Videnskab var i Omfang voxet saa stærkt, at Oprettelsen af en ny Lærerpost i Mathematik ved Universitetet var blevet meget ønskelig. Paa Prof. Steens varme Anbefaling blev Z. 1871 udnævnt til Docent; 1886 udnævntes han til ordinær Professor. Siden 1885 har han desuden paa den polytekniske Læreanstalt foredraget det almindelige Kursus i den højere Mathematik. Paa forskjellig Maade har Z. været virksom i Universitetets Administration, f. Ex. som Medlem af Konsistorium og Inspector quæsturæ; han var Universitetets Rektor for Aaret 1895—96. Ogsaa paa mange andre Omraader har han sat Spor. Saaledes kan det nævnes, at han i Aarene 1871—89 var Redaktør af «Tidsskrift for Mathematik». I det kirkelige Liv har Z. paa forskjellig Maade taget virksom Del; han havde saaledes i en Aarrække Sæde i Bestyrelsen for dansk Missionsselskab og for St. Jakobs Menighedssamfund. Han er Formand i Studenterhjemmets Tilsynsraad og Medlem af det kjøbenhavnske Kirkefonds Bestyrelse.

Z. har i alle Kredse, som han er kommet i Berøring med, vundet almindelig Højagtelse ved sin varmtfølende og rettænkende Personlighed. Hans videnskabelige Virksomhed har fundet stor Anerkjendelse baade her hjemme og udenlands. I 1872 blev han valgt til Medlem af Videnskabernes Selskab; fra 1878 har han været dets virksomme og højt skattede Sekretær, og siden 1901 er han det ene Medlem af dets Udvalg for den internationale Association af Akademier. Mere talende end nogen anden Udmærkelse var det, da det franske Akademi 1900 efter Lies Død valgte ham til korresponderende Medlem. 1898 blev han Kommandør af Danebrog af 2. Grad.

Z. ægtede 1. (18. Dec. 1867) Julie Henriette Jespersen (f. 4. Avg. 1846 d. 16. Juli 1876), Datter af Stiftsfysikus i Aarhus Jacob Wilhelm J. (f. 25. Juli 1805 d. 27. Juli 1860), 2. (20. Avg. 1879) Louise Marie Christine Jespersen (f. 15. April 1842 d. 8. Febr.
301
1886), Søster til den foregaaende, og 3. (8. Nov. 1887) Sophie Christine Frederikke Lawaetz (f. 13. Dec. 1860), Datter af Forpagter Friderich August L. (d. 1872).

Indbydelsesskrift til Reformationsfesten 1866. Poggendorff, Biographisch-litterariches Handwörterbuch.
Poul Heegaard.


The above contents can be inspected in scanned images: 298, 299, 300, 301

Project Runeberg, Tue Dec 11 21:53:16 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/19/zeuthhig.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free