Zielche, Hans Hinrich,
1741—1802, Fløjtevirtuos og Komponist,
fødtes paa Pløen Slot og døbtes 22. Febr. 1741. Faderen,
Hans Hinrich Z., var Lakaj ved det pløenske Hof, specielt, som
det synes, musicerende Lakaj ved Fløjten, og nedsatte sig 1744
som Gjæstgiver og Kjøbmand i Pløen (d. 17. Nov. 1783); Moderen
hed Anna Elisabeth f. Sahr (d. 1787). Z. kan i Opvæxten paa
Grund af den gode Hofmusiks Nærhed ikke have savnet Vejledning
i Fløjtespil, som han særlig lagde sig efter, eller musikalsk
Undervisning overhovedet. I sin Ungdom opholdt han sig en Tid
lang i Lybek. Der fra drog han til Hamborg, hvor han i
Forening med Graf stod i Spidsen for Koncertforetagender. I 1770
kaldtes han til det danske Hof, i det man utvivlsomt havde den
forestaaende Omdannelse og Udvidelse af Kapellet for Øje, men
foreløbig lønnedes han af Kongens private Kasse med Kapelmestergage,
600 Rdl., som han beholdt, da han samme Aar ansattes som
første Fløjtenist i det nye Kapel, og hvorved han hævedes over
alle sine Kolleger, deriblandt sine gode bekjendte fra det pløenske
Kapel, i hvilket han dog aldrig havde været ansat. Et Aars Tid
efter blev han tillige Hof- og Slotsorganist. Man havde rig
Lejlighed til at høre hans fortræffelige Fløjtespil saa vel i Theatret
som i forskjellige Klubber, ved hvis Koncerter han meget hyppig
optraadte. Virtuositetens Nimbus omgav ham, og man sagde, at
hans Trille kun blev overgaaet af Sangerinden Teresa Torres. Ved
den Naumannske Kapelreform blev han en af de fire med særegne
Privilegier udrustede Solospillere. Fløjtespillets Mester, som
indviede de store Fløjtenisters Række i Kapellet, kom dog ikke til
at danne Skole.
Som dramatisk Komponist gjorde han et eneste Forsøg med
Musikken til Ove Mallings lille 2 Akts Syngespil «Belsor i Hytten»,
der blev en Forløber for de Ewald-Hartmannske Syngespil, ligesom
disse foranlediget ved Theatrets Bekjendtgjørelse i 1773 om
Præmier for gode danske Stykker af alle Arter, hvorved ikke mindst
tænktes paa Syngespil. Det opførtes 30. Jan. 1776 i Anledning af
Kongens Fødselsdag, men opnaaede kun, og med en vis Besvær,
tre Forestillinger. Et af Rahbeks Ungdomsdigte «Musikkens Pris»
gjorde Z., som Rahbek sagde, den Ære at sætte Musik til.
Navnlig gav han sig af med Instrumentalkompositioner, helst hvor
Fløjten havde Hovedrolle. Nogle faa udkom, saaledes 6 Sonater for
Fløjte og Bas, der vare Kronprins Frederik «opofrede af
Forfatteren», men en Mængde fristede Tilværelsen i Manuskript. De
have dog sikkert været i Brug. 6 Sonater, 12 Duos for 2 Fløjter,
1 Trio, 17 Kvartetter for Fløjte og andre Instrumenter ejedes
foruden flere af ham komponerede Symfonier af Fløjtedilettanten
Kammerherre Gjedde og findes nu paa det kongl. Bibliothek.
Fra Kapellet afskedigedes Z. 1796, da han havde mistet Evnen
til at spille Solo. Hans Finanser vare og havde længe været i den
sletteste Forfatning; han ejede end ikke selv en Fløjte og laante
Kapellets. Han plagedes af Podagra og var i det hele meget
svag; 13. Juni 1802 døde han paa Frederiks Hospital. — Hans
Hustru var den italienske Sangerinde Clara Elisabetta Maria
Franzisca f. Almerigi, der første Gang viste sig paa den italienske
Operas Scene i Begyndelsen af 1771. Hun kaldtes den lille
Portugiserinde, var ikke egentlig Primadonna, men tiltalte meget og fik
ved Operaens Opløsning i Foraaret 1772 «som en besynderlig
Naadegave» 200 Rdl. for at rejse til Stockholm, hvor hun med
Sangeren Potenza gav to Koncerter. Da hun kom igjen, blev
hun Medlem af det nye diminutive Operaselskab, men kun secunda
donna. Om Sommeren opholdt hun sig, i alt Fald 1775 og 1776, da
hun endnu ikke var gift, ved Hoffet paa Fredensborg som Kammersangerinde.
Hun døde i Kjøbenhavn 22. Jan. 1836, 84 Aar gl.
C. Thrane.
The above contents can be inspected in scanned images:
304, 305, 306
Project Runeberg, Tue Dec 11 21:53:16 2012
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/zielcheh.html
