- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
19

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beck, Johan Vilhelm, f. 1829, Præst - Beck, Jochum, -1572, af en sjællandsk Adelsslægt - Beck, Jochum, o. 1602-82

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Staffeldt, en Datter af Domæneinspektør Chr. S. i
Drage ved Itzehoe og Charlotte Caroline Marie
f. Rømer. Han har i hende ikke blot en trofast og
kjærlig Hustru, men en i alle Henseender uvurderlig
Medhjælp i sit Livs Virksomhed. Naar hans Præstegaard
altid paa en sjælden og virkningsfuld Maade har
udmærket sig ved udstrakt Gjæstfrihed og været
et Samlingspunkt for troende Kristne fra nær
og fjærn, saa har hans Hustru særlig heraf sin
store Fortjeneste. Af 10 Børn leve 5 Sønner og i
Datter. Han døde 30. Sept. 1901. Hans Hustru døde
30. Jan. 1905.

Wiberg, Alm. Præstehist. III, 689.
Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 615 f.
Nutiden 1884, S. 389 f.

V. Schousboe.

Beck, Jochum, –1572, af en sjællandsk Adelsslægt,
hvis Stamsæde var Førslev i Flakkebjærg Herred,
hvilken Gaard ogsaa J. B. ejede. Hans Fader var
Lasse B. til Førslev, Moderen Margrethe Pedersdatter
Ravensberg. Efter at have studeret (han blev 1518
immatrikuleret ved Kjøbenhavns Universitet) er han
formodentlig strax indtraadt i Kongens Tjeneste
som Sekretær og er til Løn bleven forlenet med et
Kannikedømme i Roskilde. 1539 nævnes han første
Gang som Rentemester, og da han s. A. blev forlenet
med Risby Birk og et Vikarie i Kalundborg, har han
formodentlig ogsaa først i dette Aar erholdt denne
ansvarsfulde Stilling, som han beklædte i en lang
Række af Aar, til 1569. I dette Tidsrum havde han
flere andre Forleninger, nemlig Gavnø Kloster 1544-47,
Everdrup og Vendslev 1558-72, Djurlev 1563-72 samt
Munkeliv Kloster i Norge 1568-72, thi han var en
meget brugbar og dygtig Mand, hvis Navn man atter
og atter støder paa i Datidens Regeringsakter. Han
døde 25. Jan. 1572. I Aaret 1522 havde han ægtet sin
Frænke Anne Jacobsdatter Ravensberg til Beldringe,
der døde Aaret efter sin Ægtefælle 23. Juni og blev
begravet hos ham i Førslev Kirke. Fra dem nedstammer
den hele Adelsslægt Beck, som nu er uddød i Danmark,
men blomstrer i Sverige i grevelig og friherrelig
Stand under Navnet B.-Friis.

Danmarks Adels Aarbog 1886, S. 53.

Thiset.

Beck, Jochum, o. 1602-82. J. B. til Gladsaxe og Bosø
Kloster, Søn af Jacob B., blev 1622 indskrevet ved
Universitetet i Leiden, var 1627-28 Hofjunker, 1632-34
Lensmand paa Kjøbenhavns Slot, havde 1634-39 Bøvling
Len, 1639-42 Christiansstad Len, 1640-49 Silkeborg
Len. Han giftede sig 1629 med Else Grubbe (f. 1613
d. 1631), Datter af Sivert G. til Hofdal og Torup;
efter hendes Død

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free