- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
20

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beck, Jochum, o. 1602-82 - Beck, Lave, o. 1530-1607

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ægtede han (1633) Else Friis (f. 1615 d. 1696), Datter
af Kansler Christian F. til Kragerup. Han ansaas
en Tid for en af Danmarks rigeste Adelsmænd. Hans
talrige Godser, som han havde erhvervet ved Arv,
ved Giftermaal og ved Kjøb, ansloges til 3000
Tdr. Hartkorn. Denne store Rigdom gik imidlertid
fuldstændig tabt ved den uheldige Drift af en
Industri, som han selv havde sat i Gang paa en af
sine Ejendomme. Det var nemlig ham, som begyndte
den Aluntilvirkning, der endnu den Dag i Dag finder
Sted paa Andrarum, og som til sine Tider har givet
et meget betydeligt Udbytte. J. B. havde selv fundet
Alunskiferen og (allerede 1637) faaet Privilegium
paa at tilvirke den, men de Summer, som udkrævedes,
først til at sætte Driften i Gang og siden til at
holde den gaaende, vare saa uhyre store, at han for
at skaffe dem til Veje efterhaanden nødtes til at
sælge eller pantsætte næsten alle sine Godser (til
Corfits Ulfeldt solgte han saaledes Torup 1647 og Bosø
Kloster 1658), og da han desuagtet vedblev at synke
dybere og dybere i Gjæld, saa han sig tvungen til at
optage en Del af sine Kreditorer som Medinteressenter
i Driften, hvorved han aabnede en vid Mark for den
ublueste Udplyndring, der ogsaa fortsattes efter hans
Død lige over for hans Arvinger (af hvilke Sønnen Lave
B. var gift med Corfits Ulfeldts og Leonora Christinas
Datter Leonora Sophie Ulfeldt). Som et Vidnesbyrd om,
hvor medtaget J. B.s en Gang saa store Formue var,
da han døde (1682), kan anføres, at hans Lig i 2 Aar
maatte henstaa ubegravet, fordi man savnede Penge til
at lade det komme i Jorden paa standsmæssig Maade.

Skånska Herregårdar, især under Christinehof, Torup og Bosjökloster.
S. Birket Smith, Leonora Christina på Maribo Kloster S. 26 f. 30.
Danmarks Adels Aarbog 1886, S. 54.

S. Birket Smith.

Beck, Lave, o. 1530-1607, var en Søn af den foran
nævnte Jochum B. til Førslev og angives at være født
1530, en Angivelse, hvis Rigtighed dog turde være
tvivlsom, eftersom han alt 1542 blev immatrikuleret
ved Universitetet i Wittenberg. 1563 var han
forlenet med et Kannikedømme i Roskilde, og under
den paafølgende Krig med Sverige tjente han dels
som Proviantmester og dels til Søs. Efter 1571 at
være bleven Landsdommer i Sjælland forlenedes han
det følgende Aar med Roskildegaard, som han dog kun
beholdt et Aars Tid, men atter fik paa ny 1577 og
da beholdt til 1587. Landsdommerembedet fratraadte
han 1584, men blev dog atter 1591 beskikket dertil
og samtidig forlenet med Ringsted Kloster, hvilket
Len han beholdt, til han 1605 paa Grund af sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:55 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/2/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free