- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
82

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Benzon-Buchwald, Julius Peter Tamm, 1821-77, Nationaløkonom - Berckentin, Christian August Greve, 1694-1758, Statsminister

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forudgaaende Konkurrence Professor ved Universitetet
i Nationaløkonomi og Statistik. 1862 Chef for
Revisionsdepartementet, i hvilken Stilling han
døde 28. Febr. 1877. Gift 1. 1849 med Andreasine
Cæcilie Benzon, f. 4. Jan. 1822 d. 28. April 1853
(Datter af Kammerjunker H. B.), 2. 1855 med Henriette
Hendriksen, d. 1. Juni 1873. B. var Medstifter af
Livsforsikringsselskabet «Hafnia», af hvis Direktion
han var Medlem, og af Landmandsbanken. Nogen betydelig
Rolle som nationaløkonomisk Forfatter har B. ikke
spillet, men har dog ved enkelte Lejligheder leveret
velskrevne Bidrag til Spørgsmaal, der stode paa
Dagsordenen (1867 om Beskatningsforholdene, 1872 om
Guldmøntsystemet).

Erslew, Forf. Lex.

H. Westergaard.

Berckentin, Christian August Greve, 1694-1758,
Statsminister, var født 8. Dec. 1694 i Meklenborg,
hvor han havde Familiegodser. Han studerede en Tid
i Kiel og har her affattet en akademisk Disputats:
«De solennitatibus in genere» (1712). Som saa mange
andre unge meklenborgske Adelsmænd søgte han at
gjøre sin Lykke i den dansk-norske Stat. Efter at
han havde begyndt med at være Kammerjunker hos sin
Landsmandinde Dronning Louise, gik han 1721 over
til den diplomatiske Løbebane, som han aabnede med
(1721) at blive sendt som Statsafsending (envoyé) til
Stockholm. 1722 fik han Etatsraads Titel. Man
maa have gjort sig gode Tanker om hans Talent som
Diplomat. I det mindste blev han Aaret derefter
forflyttet til Wien og kom derved til at overtage en
af de vigtigste Diplomatstillinger. Kejserhoffet var
kun lidet venlig stemt mod den dansk-norske Regering,
og B. havde en Række Aar at bekæmpe denne Uvilje,
der snart viste sig i at begunstige den gottorpske
Hertug Carl Frederiks Planer, snart i at modarbejde
Frederik IV, da han efter den pløenske Hertug Joachim
Frederiks Død (1722) erkjendte dennes Brodersøn,
Frederik Carl v. Carlstein, som berettiget til at
arve Hertugdømmet Pløen, snart endelig ved at ville
frakjende Kongen Ret til efter Grev Christian Ditlev
Rantzaus Mord (1721) at lade hans Broder Grev Vilhelm
Adolf Rantzau, der havde faaet Mordet i Stand, fængsle
og domfælde. Det var meget sejpinende Forhandlinger,
der imidlertid endte med, at Frederik IV satte sin
Mening og Vilje igjennem.

Ogsaa under Christian VI repræsenterede B. i
adskillige Aar den dansk-norske Stat i Wien, og det
var ikke uden Grund, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:55 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/2/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free