- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
131

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berling, Ernst Heinrich, 1708-50, Bogtrykker og Avisudgiver - Berling, Johan Carl Ernst, 1812-71, Hofembedsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Kjøbenhavn af Bogtrykker Høpffner, hvis
Stifdatter, Cecilie Cathrine Godiche, Datter
af Bogtrykker Jørgen Mathiesen G., han Aaret
efter ægtede. Fra dem nedstammer den danske
Bogtrykkerslægt Berling. 1733 nedsatte han sig som
Bogtrykker, fik 1747 det eneste danske Skriftstøberi
overdraget af Regeringen og udnævntes s. A. til
Hofbogtrykker. Udstyrelsen af hans Presses talrige
Frembringelser betegner et stort Fremskridt i dansk
Bogtryk. 27. Dec. 1748 fik han for sig og Arvinger
Privilegium paa at trykke de Aviser — danske,
tyske, franske og lærde —, som han havde afkjøbt
Bogtrykkerenken Inger Wielandt. Hans «Kjøbenhavnske
Danske Post-Tidender», den nuværende «Berlingske
Tidende», har tilført de politiske Tidender en hidtil
ukjendt Fylde af indenlandske Nyheder. B. døde i
Okt. 1750, faa Maaneder efter sin Hustru.

R. Nyerup, Læsendes Aarbog for 1800 S. 69 ff.
Stolpe, Dagspressen i Danmark III og IV.

P. Stolpe.

Berling, Johan Carl Ernst, 1812—71, Hofembedsmand.
Carl B., der blev født 30. Avg. 1812 i
Kjøbenhavn, var Søn af Bogtrykker Carl Christian
B. og Sophie Hedevig f. Glassing (d. 1859). B. besøgte
ikke nogen Skole, men undervistes i Hjemmet og
uddannedes derefter som Typograf. Da hans Fader,
Udgiver af «Dansk Statstidende», døde 1824, gik
Forretningen over til Moderen, der snart fik en
dygtig og virksom Medbestyrer i Sønnen. Hidtil
havde Trykkeriet været den væsentligste Del af
Forretningen, i hvilken Avisen, der fra 1833
udgaves under Titelen «Berlingske politiske
og Avertissements-Tidende», havde spillet en
underordnet Rolle, men under B. forandrede dette
Forhold sig efterhaanden. Avisen blev i Kraft af B.s
administrative Talent, Avertissementsprivilegiet og
Nathansens dygtige Redaktion Hovedsagen; den vandt
en overordentlig stor Udbredelse og udkom fra 1844
to Gange om Dagen. Efter Tronskiftet 1848 aabnede
der sig for B., der hidtil fuldstændig var gaaet op
i sin Forretning, en Virksomhed af en ganske anden
Art, saaledes at hin Begivenhed kom til at danne
det mærkeligste Vendepunkt i hans Liv. Han var ved
personligt Venskab knyttet til den nye Konge, Frederik
VII, hvem han havde lært at kjende som Kronprins,
da denne i Slutningen af Trediverne opholdt sig i
Fredericia som Kommandant. Kongen gjorde med korte
Mellemrum sin Yndling til Gjenstand for en Række
Udmærkelser. B. udnævntes til Privatsekretær hos
Kongen og 31. Dec. 1848 til Generalkasserer for
Civillisten, efter at han var bleven hædret med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free