- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
234

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bille, Jørgen, -1736, Stiftamtmand - Bille, Knud, -1555, til Kjærsgaard(...), Rigsraad - Bille, Marqvard, 1568-1631 - Bille, Michael Johannes Petronius, 1769-1845, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med levende Farver maler Jyllands slette Tilstand
og angiver, hvad der burde gjøres for at hjælpe
Land og Folk paa Fode igjen. Dette Skrift er i vore
Dage blevet offentliggjort («Danske Samlinger» IV,
193 ff.). Med sin Hustru havde B. 2 Døtre, af hvilke
den ene, Kirstine Birgitte (f 1767), ved Giftermaal
bragte Ellinggaard til Grev Schack Vittinghof Holck
til Vraa.

F. J. Meier.

Bille, Knud, —1555, til Kjærsgaard (i Vends Herred, Fyn),
Rigsraad, næstældste Søn af Peder B. til Svanholm og Broder
til Biskop Ove B., Eske og Mogens B. Han var Lensmand paa
Gladsaxe i Skaane fra 1505—43 og blev 1523 slaaet til
Ridder samt optaget i Rigsraadet ved Frederik
I’s Kroning. Ligesom sin øvrige Slægt hørte han
til det katholske Parti, men traadte i Skygge
for sine mere betydelige Brødre og Fættere. Under
Grevefejden holdt han sig forsigtig tilbage og var
1536 blandt dem, som gik i Borgen for de i Haderslev
fængslede danske Adelsmænd. Han var først gift med
Dorthe Olufsdatter Daa; efter hendes Død giftede
han sig paa ny (1515) med Birgitte Marcusdatter
Rønnov. K. B. døde 1555, i det for saa mange af hans
Slægt skæbnesvangre Aar, da Pesten hærgede Landet.

Mollerup.

Bille, Marqvard, 1568—1631, blev født 18. Dec. 1568
paa Visborg Slot; Faderen var den foran nævnte
Jens B. Efter at have været udenlands i sin
Ungdom tiltraadte han Besiddelsen af sin
Mødrenegaard Hvidkilde; senere hen ejede han
desuden Nakkebølle, som han arvede efter sin
Svigerfader. Fra 1612—16 havde han Odensegaard i
Forlening, derefter var han i 12 Aar Lensmand paa
Rugaard. Fra 1624—27 var han Lieutenant ved den
fynske Adels Rostjeneste. M. B. døde 9. Jan. 1631;
han havde 13. Okt. 1594 paa Nakkebølle ægtet Susanne
Eilersdatter Brockenhuus, der var en Stifdatter af
hans Søster Anne B. og var født 3. Avg. 1575; hun
døde allerede 1606 og ligger med sin Husbond begraven
i Aastrup Kirke.

Vedel Simonsen, Rugaard II, 1, 98 ff.

Thiset.

Bille, Michael Johannes Petronius, 1769—1845, Søofficer,
født 8. Nov. 1769 i Stege, en Søn
af Kapitajn Math. B. og Adolphine Christine
f. Friedenreich. B. blev allerede som Kadet 1781-82
udsendt med Fregatten «Bornholm», der førtes af hans
Fader. Efter en Række svære Storme i Atlanterhavet
reddedes Skibet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free