- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
283

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Birch, Carl Christian Laurentius, 1753-1808, Præst - Birch, Christian, 1760-1829, Finansdeputeret - Birch, David Seidelin, 1780-1854, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Afhandling om flere Steder hos Kirkefaderen
Tertullianus, for hvilken han 1790 vandt den
theologiske Doktorgrad. I Aaret 1777 ægtede han
Eleonore Hedvig Seidelin (d. 1814), Datter af Præsten
David Frederiksen S. i Gamtofte, og med hende havde
han 11 Børn, af hvilke Datteren Charlotte Marie blev
gift med sin Farbroder, Biskoppen.

Nyerup, Lit. Lex. Hundrup, Efterr. om dem, der ved Kbhvns
Univers. have erholdt de høieste akad. Værdigheder I, 64.
Wiberg, Alm. Præstehist. I, 119 f.

Fr. Nielsen.

Birch, Christian, 1760-1829, Finansdeputeret,
en Søn af ovfr. nævnte Byskriver og Mineralinspektør
i Kjøbenhavn Andreas B. (d. 1763), fødtes
29. Jan. 1760, blev 1774 privat dimitteret, 1778
juridisk Kandidat, studerede 1779-81 i Gøttingen,
blev 1784 Fuldmægtig i Finanskollegiet, 1787 Sekretær
i den extraordinære Finanskommission, 1794 Chef
for Finanskollegiets Sekretariat, var fra 1794-1800
tillige Generallottoinspektør, blev 1800 Kammerraad,
1801 Assessor og 1808 Deputeret i Finanskollegiet,
s. A. Etatsraad, 1816 tillige Medlem af Direktionen
for Statsgjælden og den synkende Fond samt Medlem
af Bestyrelsen for den almindelige Pensionskasse og
1817 Konferensraad. Han havde saaledes erhvervet sig
en fremragende Stilling i Centraladministrationen;
men han havde ogsaa bestandig vist sig som en
udmærket dygtig og flittig Embedsmand, der i den for
Staten vanskelige Finansperiode havde udført meget og
byrdefuldt Arbejde. Da opdagedes det pludselig i Aaret
1820, at han i en lang Aarrække – for at dække Tabene
ved en ulykkelig og stedse stigende Passion for at
spille i Tallotteriet – havde benyttet sin Stilling
til at besvige Staten for meget betydelige Beløb, og
han blev i Aaret 1821 af Højesteret dømt til at have
sin Ære og de ham betroede Embeder forbrudt samt til
at hensættes i Fængsel paa Livstid. Han døde 3. Juni
1829. Han var gift med Frederikke Louise Charlotte
f. Rottbøll, f. 26. April 1770 d. 4. Febr. 1834 (Datter
af Biskop Christian Michael R. og Christine Hedevig
f. Brix), som havde været Lektrice hos Enkedronning
Juliane Marie. Hun delte Mandens Fængsel.

Erslew, Forf. Lex.

G. Kringelbach.

Birch, David Seidelin, 1780-1854, Præst,
Søn af ovfr. nævnte Dr. theol. Carl Christian
Laurentius B., er født i Haagerup ved Brahetrolleborg
19. Sept. 1780. Han blev Student 1797, theol. Kandidat
1802. Derefter var han Huslærer hos Grev C. D. Reventlow paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:55 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/2/0285.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free