- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
332

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bielke, Holger Frederik Rudolf, 1810-55, Diplomat - Bielke, Jens, 1580-1659, Norges Riges Kansler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Chargé d’affaires i Berlin. Her repræsenterede
B. den danske Regering paa et meget vanskeligt
Tidspunkt. Der var lige til det tyske Nationalpartis
store Misfornøjelse sluttet Fred i Berlin mellem
Danmark og det tyske Forbund, paa hvis Vegne
Preussen havde underhandlet, og denne Fred, som
efterfulgtes af Slesvig-Holstenernes Nederlag ved
Isted, vakte en saadan Uvilje mod den preussiske
Regering, at denne vægrede sig ved at tiltræde
Londoner-Protokollen af 2. Avg. 1850, hvori England,
Frankrig og Rusland og efter nogen Betænkelighed
ogsaa Østerrig udtalte sig for Bevarelsen af
det danske Monarkis Integritet. B. undertegnede
6. Sept. s. A. den Protokol, der i Berlin optoges
over de Ratifikationer af Berliner-Freden, som
udvexledes mellem Danmark og en Del tyske Stater. I
den følgende Tid steg Spændingen mellem Preussen og
Østerrig, da den sidste Magt bekæmpede den førstes
Forsøg paa at danne et snævrere tysk Forbund under
sin Ledelse. En Hovedrepræsentant for denne Politik,
General Radowitz, blev preussisk Udenrigsminister
i Slutningen af Sept. 1850. Den Gang kæmpede den
danske Hær med den slesvig-holstenske syd for
Danevirke. Radowitz anbefalede over for B., blandt
andre Løsninger, Stridens Afgjørelse ved Slesvigs
Deling efter Nationaliteterne og mødtes i den Retning
med det Forslag, som Kultusminister Madvig omtrent
samtidig overrakte det danske Statsraads Medlemmer;
men B. følte sig lige saa lidt som den danske Regering
tiltalt af Delingstanken. B. udnævntes til Gesandt
i Berlin i Dec. 1851, altsaa paa det Tidspunkt,
da Danmark med det preussiske og det østerrigske
Kabinet førte de diplomatiske Underhandlinger, der
til Resultat fik Kundgjørelsen af 28. Jan. 1852 om
det danske Monarkis fremtidige Organisation, 1. Juni
1854 fik B. som en Følge af svækket Helbred Orlov
paa ubestemt Tid og døde i Padua 26. Juli 1855. Han
havde 18. Okt. 1852 ægtet Christine Marie Baronesse
Rosenørn-Lehn, f. 11. Dec. 1822 d. 10. Febr. 1862.

Danmarks Adels Aarbog 1887, S. 70.

A. Thorsøe.

Bielke, Jens, 1580-1659, Norges Riges Kansler, Søn af
Aage B. og Margrethe Thott, fødtes 2. Febr. 1580 paa
Faderens Gaard Østraat ved Indløbet til Throndhjems
Fjord. I en Alder af 20 Aar sendtes han for sine
Studiers Skyld udenlands, hvor han først under
Vejledning af en Johannes Johannis og siden af sin
Landsmand Fin Sigurdsen, en Præstesøn fra Smaalenene
og nær Slægtning af den nylig afdøde Oslo-Biskop Jens
Nielsen, studerede i Rostock,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0334.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free