Print (PDF) - On this page / på denna sida - Blicher, Niels, 1748-1839, Præst - Blicher, Niels Gudme, 1755-1832, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Vorning, var svagelig, fungerede han for ham i 3 Aar, til ogsaa han tog sin Afsked. Der fra flyttede han til Sønnen, der var bleven Præst i Spentrup og Gassum, hvor han døde 10. Marts 1839. -- B. har skrevet adskillige mindre Skrifter og især en stor Mængde Artikler om de forskjelligste Æmner i Tidsskrifter. Han roses i Malthe Møllers Repertorium som en agtværdig Religionslærer; men det er intet Under; thi han havde tilskrevet Udgiveren et Brev, hvori han glæder sig over, «at der i Repertoriet haves Overopsigt med Lærerne, og at der vækkes og rettes saa kraftigen ved vore snorksovende og forargeligen levende Brødre». Selv hørte han ogsaa til de fremmeligste af sin Tids Præster; han vandt 1786 Landhusholdningsselskabets Guldmedaille, vaccinerede flere Aar igjennem og var en af de første, der sluttede en Tiendeakkord; men den var saa uheldig, at han maatte ansøge om at faa den omgjort igjen. Han søgte forgjæves at faa den evangeliske Salmebog indført i Randlev. Da han paaviste Sognefolkene det forargelige i den megen Omtale af Djævelen, om «at rives af ham» og «at kives med ham i Dødens Elende», svarede de, at da Djævelen gaar omkring som en brølende Løve, søgende, hvem han kan opsluge, vil han vel ogsaa især holde sig til, naar vi skulle dø. B. kunde ikke sætte sin Sag igjennem; men i «Iris og Hebe» 1802 gav han interessante Oplysninger om den evangeliske Salmebogs Hændelser i Nørrejylland. Som Forfatter hørte han til den i Slutningen af forrige Aarhundrede temmelig talrige Klasse, der mente, at et lyst Hoved og en god Portion Selvtillid vare tilstrækkeligt Grundlag for at kunne tale med om alle mulige Anliggender. Hans theologiske Anskuelser undergik som saa mange af hans samtidiges ikke liden Forandring i Tidens Løb; i Slutningen af sit Liv skrev han flittig i Grundtvigs og Rudelbachs theologiske Maanedsskrift og Lindbergs Maanedsskrift for Kristendom og Historie. Han har skrevet mange latinske Digte og udgivet en Topografi over Vium Præstekald (1795). Avtobiografi i hans Topographie over Vium S. 278 ff. Erslew, Forf. Lex. L. Koch. </chapter> <chapter name="Blicher, Niels Gudme, 1755-1832, Præst"> Blicher, Niels Gudme, 1755-1832, Præst, Søn af Jens Nielsen B. (f. 1711 d. 1765) og dennes anden Hustru, Gyde f. Gudme, er født 2. Maj 1755 i Starup i Vejle Amt, hvor Faderen var Præst. Han blev Kandidat 1780, Sognepræst for Harte og Bramdrup i Ribe Stift 1798 (1787 fik han Løfte paa Kaldet), for Vejerslev, Ajdt og Torsø i Viborg Stift 1792, for Søften og Folby i Aarhus Stift 1795 samt Provst for Vester Lisbjærg Herred 1796, for Brusk Herred 1804 og Amtsprovst 1814. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>